Flyvende fantasi i Lego
En af de bedste ting ved Lego er, at alle muligheder er åbne. Du kan følge en instruktion og bygge en model nøjagtigt som billedet på pakken, men du kan også slippe fantasien løs. Ideen her stammer fra et byggesæt til en BMW R1200GS adventure motorcykel, det har danne basis for ideen med at lave en svævende/ flyvende ”motorcykel”
Svævende eller populært ”Hover” er et koncept der tidligere er set i fremtidsfilm, og ideen ser ud til at være den samme i det her tilfælde. En motorcykel uden hjul, ja så skal der da ikke frisk gummi på nogensinde, stor besparelse! Afgjort en anderledes oplevelse at ”køre” eller rettere svæve på end en traditionel motorcykel. Du kunne være fantastisk at prøve sådan en model i virkeligheden.
BMW R1200GS som Lego kit har kun været i handlen kort tid, men ikke desto mindre har det kreative team hos BMW allerede skilt det hele ad og skabt en meget vildere maskine. Hvor Lego har gengivet den virkelige verdens BMW R1200GS, helt ned til mindste detalje med affjedring, udstødninger og boxer motor, har Lego Technic Hover Ride godt nok brugt en del af de samme klodser, men har skabt en offroader der ikke har brug for hjul.
BMW mærket stammer ikke fra det normale designer team I München. I stedet er det udviklet af et junior team, en enhed hvor deltagerne er med i et design træningsprogram og hvor der arbejdes på mindre projekter. Elever fra andet, tredje og fjerde læreår har brugt dele fra en R1200GS, for at bygge en svæve model i fuld størrelse. Derfor ligner den også en traditionel BMW motorcykel, lige bortset fra at der ikke er nogen hjul på. Nogle dele er blevet ændret til livet som ”flyvende motorcykel”, men der er ikke nogen information om hvordan den skal kunne svæve, og da den er stadig monteret med boxer motor er det mest en fantasi.
Det er en flot maskine i min verden, spændende om vi nogensinde for dem at se i virkeligheden.