Har du en lille skuespiller gemt i maven?
Filmhold præger i denne tid landskabet ved Allingåbro, og om ganske kort tid inddrages også den lokale mc klub Titty Twisters.
Fredag d. 23. januar skydes scener til en novellefilm om en mc-klub som holder fest for et medlem der løslades efter otte års fængsel.
Filmen er tiltænkt fremvisning både i biografen og på tv.
I forbindelse med optagelserne efterlyses statister, fortrinsvis mænd i alderen 35-40 år, enkelte mænd i alderen 40-60 år, kvinder der agerer koner og kærester, og tre børn i alderen 10-12 år.
Her er muligheden hvis du går med et nagende behov for at foretage dig noget motorcykelrelateret, selv blive foreviget på film, og sidst men ikke mindst få et indblik i hvordan en film bliver til.
Yderligere information finder du her.