Helt fantastisk ladefund
Når man har været begejstret for motorcykler i en halv menneskealder, hænger der naturligvis en en pæn portion historisk interesse ved.
Moderne motorcykler er absolut fantastiske tekniske vidundere, der gennem tiden er videreudviklet og fornyet, så man i dag tilbydes køreegenskaber og tekniske løsninger ingen havde forestillet sig for 15-20 år siden.
Der er noget specielt over fortidens motorcykler
Men for os der har fulgt udviklingen gennem rigtig mange år, er der noget specielt over fortidens motorcykler. Vi er gennem tiden blevet præsenteret for adskillige skelsættende motorcykler, der på hver deres måde har præget udviklingen, eller sat et gigantisk fingeraftryk i historien.
Den sekscylindrede Honda CBX
En af disse er Honda's sekscylindrede CBX, der blev fremstillet i perioden 1978-1982. En nærmest uopnåelig drøm for de fleste ungersvende i den tid, og en model der senere fandt sin helt egen særlige plads i historien, hvilket også afspejles i prisen på dagens brugtmarked.
Du kan finde et brugt eksemplar fra ca. dkr. 65.000,- og opad, men regn med en pris der skyder kraftigt i vejret derfra, hvis du går efter et glansbillede.
Høj men fair pris
Fra tid til anden dukker gemte eller glemte eksemplarer af klassiske motorcykler op til overfladen, men der bliver længere og længere mellem spektakulære “ladefund”.
Derfor er prisen på den 1981'er Honda CB-kryds Pro-Link, der i starten af April blev solgt på en amerikans auktion nok heller ikke helt hen i vejret.
Hammerslag faldt ved U$ 20.600,- hvilket efter vores valutaomregner svarer til dkr. 136.792,54.
Det helt specielle ved denne Honda CBX er nemlig, at den faktisk er funklende ny, og aldrig er pakket ud af kassen den i sin tid blev leveret i.
Honda CBX stadig i den original fragt-kasse
Selvom Honda CBX var en skelsættende motorcykel, blev modellen aldrig den overvældende salgssucces Honda havde håbet på, og en række af de sidste Pro-Link modeller blev derfor foræret til amerikanske uddannelses-institutioner.
Uvist af hvilken årsag er netop denne model aldrig blevet pakket ud, og sælger som købte motorcyklen for et års tid siden, nænnede ikke fjerne det efterhånden historiske støv, pakke Honda'en ud og samle den.
Km stand vidner om fabrikkens prøvekørsel inden Honda'en blev afskibet
Vi ved ikke hvilke planer køber har med sit opsigtsvækkende ladefund, men vi ved godt hvad vi selv ville gøre.
En total rengøreing ville stå øverst på listen, dernæst udskiftning af alt det gamle indtørrede gummi, og så skulle CB-krydseren sgu da samles og ud at trille, så andre kunne også kunne få fornøjelse af at se modellen i sit rette element.
En helligbrøde ville nogle mene, men det ville da være helt fantastisk at køre jomfruturen på en spritny Honda CBX.
Hvis det var din, hvad ville du så gøre? Bevare den som den er, eller få CB-krydseren på gaden i al sin pragt?
0 personer snakker om “Helt fantastisk ladefund”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Den er bygget til at køre på, så naturligvis skal den da ud på landevejen.
Jeg har aldrig forstået de mennesker som køber sindsyge fede og dyre biler og MC'er for så blot at gemme dem væk i en "hemmelig" garage og som ikke nænner at bruge dem. For mig svarer det til at købe super god rødvin og så ikke drikke det.
Den skal da ud og køre. Uanset år eller model er motorcykler født til at blive kørt på…