Nye farvekombinationer til 2019 for Yamaha XSR og MT
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hidsig farve-kombi fra Yamaha

Skrappe fælgfarver til MT-serien og klassisk design til XSR-serien
02/10-2018 kl. 06:20
Anslået læsetid: 1 Minutter

Yamahas vrissent udseende MT-serie kan til modelåret 2019 fås i en ny farvekombination, som nok skal vende hoveder på gaden. Den hidtil kendte kombination med grå-blåligt og skriggule fælge, må træde i baggrunden for den nye og lige så markante kombination af, hvad Yamaha kalder Ice-Fluo. En isgrå farve, som står i kontrast til nærmest selvlysende røde hjul. Motor, stel, gafler og forlygte er i sort. Så er det slut med at trille anonymt rundt i gaderne.

Farvekombinationen fås til alle maskiner i MT-serien (undtagen SP-versionerne, der har deres egne farver). De velkendte blå og sorte farvevarianter findes stadig.

XSR900 og XSR700 fås også i et nyt farvetema. Det er i den mere afdæmpede og retro-inspirerede retning, med inspiration fra Yamahas Grand-Prix maskiner i 1970'erne. Tanken domineres af en tyk rød stribe med et sort omrids over en sølvfarve. Røde syninger i sædet giver den lige en tand med det klassiske tema.

De klassisk udseende XSR-maskiner er tilgængelige fra marts 2019. Tidshorisonten for MT-serien er noget kortere:

MT-125: Oktober 2018

MT-10 og MT-07: November 2018

MT-09 og MT-03: December 2018

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start