Nyt fra R&G
Er du en af dem som ikke kunne modstå fristelsen til at bestille 2011 versionen af Kawasaki ZX10R, så er du måske også en af dem der napper en banedag i ny og næ.
Motorcyklister som fornøjer sig med banedage, er bekendt med de forskellige forbundne risici.
Det er ikke unormalt at en eller flere af deltagerne ved disse arrangementer, må en tur i sandkassen, eller benytter lejligheden til at kure gademotorcyklen en tur hen ad asfalten.
For at sige det på godt jysk, så er det rigtig træls ikke at kunne køre hjem pga. af skader på motorcyklen, så derfor monterer mange af bane entusiasterne såkaldte ’vælteklodser’ og andet beskyttelsesudstyr.
Udstyret produceres af en række producenter, og omfatter blandt andet skjolde til motordæksler, stelbeskyttelse, beskyttelse til bagsvingeren og meget mere i forskellige udformninger.
Der går nogle gange lidt tid inden de forskellige producenter er klar med grejerne til nye modeller, men R&G er allerede inden de danske kunder får leveret den nye XZ10R, klar med alt hvad hjerte kan begære inden for ’crash-protection’.
Se det fulde sortiment på R&G’s hjemmeside.
0 personer snakker om “Nyt fra R&G”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Jeg troede slet ikke sådan en kunne vælte!
Der er ikke meget ZX10 over den der.
Det er en Z1000SX
Hvad Bondekarlen sagde ^
Troede også lige, at ZX10'eren havde få touringstyr på…what the fuck !.. 😀
Det er kun det første billede som er fra en Z1000. Men lidt fejlplaceret 🙂
haha fin tilpasning af billeder til text…… 🙂 SMIL