Skør Russer vil slå hastighedsrekorder på ismonster
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Balamutti Yondu – et ægte ismonster

Ombygget Ducati Hypermotard skal slå rekorder i Sibirien
09/04-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Nærmest som hevet ud af en post-apokalyptisk horrorfilm, står Balamutti Yondu som en trike fra helvede, klar til at køre den mest hårdkogte superhelt ud for at rykke liv og lemmer af zombier og andre halvdøde. Men selv om udseendet er ondt og råt, er tankerne bag denne kreation af et bæst er lidt anderledes. 

Artiklen fortsætter under billedet

Der er ikke meget Hypermotard tilbage her

Lettere ombygget

Balamutti Yonda startede sit liv som en Ducati Hypermotard, men som det fremgår af billederne, har den gennemgået en ret voldsom forandring. 

Det første der springer i øjnene, er fraværet af den konventionelle forgaffel, der i stedet er udskiftet med to rør-konstruktioner som huser hjulophæng, bremsesystem og styring. Hjulene er alle forsynet med grove pigdæk, og skærmene ser ret så industrielle ud – de skal jo kunne holde til trykket fra sneen, der blæses op fra overfladen, når bæstet skydes af. 

Sædet ligner, alt efter øjenene der kigger, enten noget fra en gammel herrecykel, eller en moderne caféracer. Stel, motor og kædetræk ser ud til at være Ducati'ens oprindelige dele, men det er vist også det. Styret er skiftet ud med en slags håndtag eller kontrolgreb, og hvordan teknikken og sammensætningen af styrestænger fungerer kan være lidt svært at gennemskue, men vildt ser det ud. 

Artiklen fortsætter under billedet

Sæde fra en cykel eller caféracer – bestem selv

Baikal Mile

Russeren Vitaliy Selyukov der står bag den vilde trehjuler, har udelukkende bygget motorcykelen med intentionen om at skabe en isracer, der kan opnå den højest mulige hastighed på 201,17 meter – Balamutti’en skal nemlig deltage i det vilde Baikal Mile race.

Vi har tidligere omtalt Baikal Mile festival og her kan du læse om Indian Appaloosa v.2 – som er et seriøst eksempel på en højfarts-motorcykel – og se en opsummering af sidste års race ved Baikal Mile. En festival for alvorligt fartglade entusiaster, der ligesom deltagerne ved Bonneville Speedweek, forsøger at slå hastighedsrekorder.

I Baikal er underlaget dog ikke en udtørret sø som i Utah, men en stivfrossen en af slagsen. 

Selvom Balamutti Yonda næppe vinder mange skønhedskonkurrencer, er den bestemt en spektakulær ombygning, og hvis det gør skidtet hurtigere og bedre på isen, og herved tjener sit formål, så er udseendet vel egentlig fløjtende ligegyldigt.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start