Haojue HJ300 patent kan være den nye Suzuki GSX-S300
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Er det den kommende GSX-S300?

Suzuki's kinesiske partner Haojue udtager patent til ny nakedbike. Designet peger i retning af Suzuki
11/04-2018 kl. 08:42
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er ikke ukendt at kinesiske MC-producenter er gode til at lade sig “inspirere” af andre mærker. Men med Haojue HJ300, som lige er blevet patenteret i Kina, ser designet en kende Suzuki'sk ud – og Haojue er også Suzukis kinesiske partner. Haojue producerer og sælger både egne og Suzuki motorcykler i Kina og over 80 lande.

Patentet gælder Haojues nye nakedbike HJ300, men platformen kan sagtens anvendes til en fremtidig Suzuki GSX-S300. I forvejen producerer Haojue allerede Suzuki GSX-250R, GW250 og V-Strom 250, så det vil være nærliggende også at få produceret Suzukis planlagte GSX-S300 her.

Patenttegningerne viser bl.a. upside-down forgafler og et udstødningssystem, som ligner Suzukis andre. Motoren på tegningerne ligner 248 cc motoren som anvendes til GSX-250R, men forventes udskiftet med en 300 cc, så modelnavnet HJ300 vil passe. Lygtesystemet ser også ud til at indeholde moderigtig LED og alu-svingarmen ser også opdateret ud.

Suzuki forventes at afsløre en GSX-S300, samtidig med kåbeversionen GSX-R300, på EICMA i 2018.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start