Rygte: Honda CBR 600RR-R er på trapperne!
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda CBR 600RR-R på trapperne?

Her på redaktionen lægger vi ikke meget vægt på internetbaserede rygter, men når der er en reel chance for at rygtet bliver til virkelighed, vækker det alligevel vores nysgerrighed.
06/04-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ifølge det japanske motormagasin Young Machine, florerer der i dele af verden rygter om en kommende lillebror til den knivskarpe Honda CBR 1000RR-R. Magasinet skriver at Honda ved udgangen af dette år vil offentliggøre en CBR 600RR-R, hvilket man i første ombæring kan fristes at tro bliver skubbet lige som så meget andet i disse tider.

Rent visuelt skulle 600 kubikkeren efter sigende være næsten lig sin storebror, herunder også udstyr som winglets. Motormæssigt giver det også mening at vente med lanceringen af en hidsig 600cc, da vi inden for overskuelig fremtid uden tvivl støder på endnu strengere emissionskrav.

Honda stoppede produktionen af den populære CBR 600RR til en lang række lande da standarden skiftede fra Euro3 til Euro4, da producenten ikke mente at det var økonomisk ansvarligt at opgradere den gamle motor til den nye standard. CBR 600RR blev derfor erstattet af den mere gade orienterede Honda CBR650R og den nøgne søstermodel CB 650R. To modeller som lænede sig mere op ad sport touring segmentet end forgængeren.

Så da Euro4 kom på banen fortsatte salget kun i få lande – heriblandt USA. Men med modellens popularitet taget i betragtning, kan vi vidst godt blive enige om at det er på tide puste lidt liv i en gammel flamme.

Selvom interessen for sportscykler gennem en årrække ikke har været imponerende, har flere producenter alligevel valgt at fortsætte udviklingen af nye og opgraderede modeller, som eksempelvis Kawasaki ZX6R og R6’eren fra Yamaha; måske i håb om at forbrugernes interesse en dag vender stærkt tilbage.

Med det in mente giver det måske god mening at Honda satser på at videreføre den massive interesse for CBR 1000RR-R, til en noget mere gade venlig version, som alt andet lige må give din bankmand lidt mindre sved på panden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start