
Politiet anbefaler køretekniske kurser
Langt de fleste af vi motorcyklister er åbne for at skærpe de køretekniske færdigheder. Længere nede i teksten kan du læse om MagaCin’s nye kørekurser for motorcykler.
Vi er halvvejs gennem årets første forårsmåned, og selv om det omskiftelige vejr måske ikke just kan beskrives som 100% optimalt hver eneste dag, ses stadig flere motorcyklister inklusive MagaCin’s personale på de danske veje.
Der skal nok være almen enighed om, at det er smart nok at sikre sig, at motorcyklen er i forsvarlig stand inden årets første køreture. Og der er nok også en del af os, der så at sige lige skal have banket rusten af, inden vi rent køreteknisk er på toppen igen efter vinterpausen.
Derfor benytter mange muligheden for, at deltage i et genopfriskende køreteknisk kursus, og eventuel deltagelse i disse får et ord med på vejen af Østjyllands Politi i nedenstående opslag på sociale medier.
Et opslag som i skrivende stund har fået langt over tusinde likes, 145 delinger og 185 kommentarer af vekslende karakter.
Hvis vi i denne forbindelse begrænser os til, at forholde os til køretekniske kurser, så er vi enige med Østjyllands Politi i, at det måske ikke er verdens ringeste ide, at spendere en dags tid og en skilling på et køreteknisk kursus for motorcykler.
MagaCin har gennem ca. 20 år både arrangeret vores egne køretekniske kurser og medvirket som instruktører på utallige andre, hvor vi har undervist både danske og hyggeligt nok også et kæmpestort hold norske kørelærere samt en masse politifolk og i tusindvis af andre motorcyklister gennem årene.
Der har vi ved selvsyn konstateret, ikke blot hvor hyggeligt arrangementerne typisk forløber, og hvor mange nye venskaber der opstår, men også hvor markant udbytte deltagerne får.
Kørekurserne MagaCin har medvirket ved, har gennem årene været voldsomt populære, hvilket understreges af de utallige gengangere. Derfor afviklede vi i 2024 vores første kørekursus i Støvring, hvor deltagerne hyggede sig gevaldigt med brede smil og flotte sving, og kørekurset hvor pladserne lynhurtigt forsvandt som dug for solen, blev en helt forrygende succes.
Derfor gentages succesen i år, og ikke blot i jyske Støvring. MagaCin’s endags kørekurser der afvikles i weekends, udbredes nemlig i år også til Sjælland. Lad os lige som en indskudt bemærkning rette en tak til dem som besøgte MagaCin’s stand både ved Motorshow i Herning og MC Messen i Lokomotivværkstedet, og allerede tilmeldte sig der.
Tilslutningen til MagaCin’s nye kørekurser har været overvældende, og pladserne kørekurset i Støvring er for længst besat, ligesom kurset d. 3/5 i Sorø er så godt som udsolgt.
Men der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du ikke har fået plads på et af vores nye kørekurser, for der arbejdes benhårdt på at få etableret flere.
Flere som ikke har fået plads på de to første kørekurser, er allerede noteret på venteliste, men hvis du også ønsker at deltage på et af MagaCin’s kørekurser i år, så er det måske en god ide at holde dig opdateret via MagaCin.
Datoer for yderligere MagaCin kørekurser frigives hurtigst muligt.
Når det er sagt, så banker solen ned fra en skyfri himmel på denne lokation. Så mon ikke det er ved at være tid til en lille tur ud i det blå?