XDiavel V4 sættes i produktion - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

XDiavel V4 sættes i produktion

Ti år efter fødslen af det første eksemplar, triller Ducati XDiavel nu igen af samlebåndet i Borgo Panigale.
17/03-2025 kl. 17:04
Anslået læsetid: 2 Minutter

For sådan cirka en måned siden kunne vi fortælle, at det der gemte sig i Ducatis seneste teaser med overskriften Feet Forward – Head Turning, var en sportslig tilbagelænet XDiavel V4. Og i dag fortæller producenten i en pressemeddelelse, at XDiavel nu så småt – ti år efter sin fødsel – begynder at trille af samlebåndet.

2025 Ducati XDiavel V4 er udstyret med producentens V4 Granturismo motor på 1.158 kubik, og huser derved ikke mindre end 168 heste, som alle slippes løs ved 10.750 omdrejninger, og har et maksimalt drejningsmoment på 126 Nm ved 7.500 omdrejninger.
Og det skal føreren opleve fra sadlen på en cykel, der har tabt sig seks kilo i forhold til XDiavel 1260 S.

Ducati fortæller også, at XDiavel for første gang tilbydes i rød, men en anden rød end den ikoniske Ducati Red og den frække Racing Red; nemlig Burning Red, som vist på billedet over artiklen.
Men er man ikke så meget til opsigtsvækkende røde toner, er det da også muligt at gå en anden og mere diskret vej, hvor farven Black Lava beriger den klassiske blanke sorte – der er typisk i cruisernes verden – med varme toner, der ifølge Ducati afspejler den unikke og sofistikerede personlighed i XDiavel V4.

Som nævnt da vi første gang skrev om XDiavel V4, er modellen sprøjtet til i udstyr, som eksempelvis fuldt justerbar affjedring i begge ender, et sæt Brembo Stylema kalibre og en stor elektronikpakke, der omfatter alt lige fra smartphone opkobling og navigation, til køreprogrammer, såkaldte Power Modes, corner ABS, Traction Control, Wheelie Control, Power Launch, fartpilot og quickshift i begge retninger.

Alt det og meget mere kan du høre nærmere om i præsentationsvideoen, som er at finde under disse linjer. Men inden vi kommer så langt skal vi lige viderebringe den fantastiske nyhed, at det er det europæiske klientel der for mulighed for at erhverve de første eksemplarer, hvor de første modeller efter planen skulle lande i løbet af maj måned, og først herefter får amerikanerne muligheden – nærmere betegnet juli måned – og resten af verden drypvis som året skrider frem.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025