Da Yamaha kom til Danmark
I 1961 tog Yamaha de første forsigtige skridt ind på den internationale roadracing-scene i 125 og 250 cm³ klassen. Årets bedste resultat blev en hæderlig 4.plads i 250-klassen i Argentina, men trods det valgte Yamaha at springe 1962 over. I 1963 var de dog klar til at satse fuldt ud. Både på Isle of Man og i Belgien blev Fumio Ito nummer to på sin 2½'er Yamaha, og i Belgien vandt han. Yamaha var blevet et mærke, som blev taget alvorligt, og med den engelske kører Phil Read satte de trumf på i 1964 og vandt for første gang VM i 250 cm³ klassen. Det var samtidig den første 2-takter, som vandt en VM-titel.
Nogle af dem, der lagde mærke til Yamaha allerede før Reads verdensmesterskab, var den racerinteresserede århusianske mc-forhandler Carl Andersen og hans svend Franz Kroon. Sidstnævnte var til race på solo-maskiner og kørte med årene adskillige danske roadracing-mesterskaber i hus. Carl Andersen var en kendt kører i dansk sidevognsracing, og i 1964 havde han været på Isle of Man for at deltage i TT'et. Ved den lejlighed fik han mulighed for at prøve den nye 250 cm³ Yamaha YDS 3 sportsmaskine, og den imponerede ham en hel del.
Vil du læse mere om erfaringerne med en klassisk Yamaha, kan du finde en her.
Nu havde den initiativrige århusianske forhandler allerede i 1963 fået på fornemmelsen, at Yamaha nok var en kommende storspiller inden for motorcykler, så den 23. november 1963 – dagen efter, at den amerikanske præsident John F. Kennedy var blevet skudt – sendte han Yamahas europæiske kontor i London et brev og spurgte, om han kunne blive dansk importør af mærket. Han fik det svar, at det kunne han da godt, hvis han ville forpligte sig til at aftage 3.000 maskiner om året.
Nu var det sådan, at der dengang kun totalt blev solgt godt det halve antal af 3.000 nye motorcykler om året i Danmark, så Carl Andersen skrev tilbage, at det nok ville blive lidt svært at aftage det krævede antal. Det kunne japanerne åbenbart godt se, så de meldte tilbage, at hvis han stadig var interesseret, så kunne han købe mc'er i mindre portioner hos Yamaha i London.
Udstyret med en portion penge, der kun lige dækkede det mest nødvendige, og som for en stor del var lånt af Franz Kroons far, drog mester og svend så i sommeren 1965 til London i en kassevogn og kom hjem til Århus med 4 eksemplarer af det japanske mærke med de tre stemmegafler i logoet.
Varevognens last bestod af to styk af den dengang topmoderne 2-cylindrede 2-takter YDS 3 med nok et sted mellem 24 og 28 hk (kilderne varierer noget her) og 2 eksemplarer af den 1-cylindrede YG 1, der blev betegnet som en 80'er, men som reelt var på 73 cm³. De blev prissat til 5.900 kr for YDS 3, der som noget helt nyt for japanske 2-taktere havde oliereservoir og såkaldt Autolube-smøring og 2.685 kr for 80'eren. I 1966 steg prisen på YDS 3 til 6.185 kr, men det lykkedes alligevel Carl Andersen at få godt gang i salget. Det første hele år, han havde importen, nåede han med et salg på 255 Yamaha'er op på en markedsandel på mere end 10 procent af de i alt 2.060 motorcykler, der blev nyregistreret i Danmark i 1966.
Takken fra Yamahas side var, at de pr. 1. januar 1967 overlod importen til ERLA Auto, der stod for importen af Toyota. De mistede dog hurtigt interessen for motorcyklerne, og i 1969 overlod ERLA importen til et til lejligheden oprettet firma kaldet Dansk Motorcykelimport. Men der gik kun omkring et år, så var importen af Yamaha tilbage i Århus igen. Denne gang dog hos Franz Kroon, manden der havde været med Carl Andersen i London, og hans kompagnon Svend-Aage Torris. På det tidspunkt var Carl Andersen allerede fast etableret som importør af Kawasaki, som han kom til at stå for i Danmark, indtil han solgte sit firma og gik på pension i 2004. Men det er – som de siger – en helt anden historie.
