Nyt Bridgestone T32 med Pulse Groove mønster - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt Bridgestone T32 med Pulse Groove mønster

13% mere trædeflade og 7% kortere bremselængde
CO
23/10-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Dækproducenten Bridgestone har for få dage siden præsenteret mærkets nye Sports-Touring dæk Bridgestone Sport Touring Battlax T32, der er tiltænkt rollen som afløser for Bridgestone Battlax T31.
Under udviklingen af det nye T 23 er specielt dækkets egenskaber i vådt føre blevet tildelt den største opmærksomhed.
Bridgestone fortæller i pressemeddelelsen, at T 32 bagdækket har 13% øget kontaktflade med underlaget, at dobbelt compound bagdækkets drænende mønster er øget med 3% og single compound fordækkets med 6%.
Det er sammen med den nyudviklede “Pulse Groove Pattern Technology” nogle af forudsætningerne for, at producenten lover forbedret performance i regnvejr samt 7% kortere bremselængde på vådt underlag.
Og det skulle angiveligt være opnået uden at kompromittere slidstyrken.

Bridgestone lover 7% kortere bremselængde på vådt underlag med T32


Bridgestone har i forbindelse med lanceringen delt videoen du kan se lige nedenunder inden du læser videre.

Pulse Groove Pattern Technology
Det fremgår også af pressematerialet, at slidstyrken på T32 GT varianten som er målrettet de lidt tungere motorcykler er forbedret med hele 10%.
Bridgestone strør i pressemeddelelsen om sig med tekniske termer som “Silica RICH technology, Silica RICH EX technology, RC polymer, Nano Pro Tech samt MS-Belt construction for front and rear with HTSPC cord technology.
Men det mest spændende er nok producentens “State of the art advanced technological pattern groove design” – altså Pulse Groove dækmønsteret – som skulle forbedre dækkenes evne til at dræne vand ganske betragteligt.
På billedet nedenunder viser Bridgestone det specielle dækmønsters forbedrede evne til at lede vandet bort.

De nye Bridgestone Sport Touring Battlax T32 rammer markedet i Januar-Februar 2021, og bliver tilgængeligt i størrelserne du ser i listen nedenunder.

En rigtig interessant nyhed fra Bridgestone, som vi ser frem til at teste straks det bliver muligt.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start