Samlet overblik over 2025 Indian priser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Samlet overblik over 2025 Indian priser

Her er et samlet overblik over hvor meget du må lette opsparingen for i 2025, hvis du påtænker at erhverve dig en funklende ny Indian.
10/02-2025 kl. 05:51
Anslået læsetid: 2 Minutter

Her på MagaCin skød vi februar måned i gang med at fortælle, at det ikke kun er i ligninger at minus med et snuptag kan blive til plus.
Det er nemlig også tilfældet med Indian Chieftain og Roadmaster, der til 2025 får mindre motorer, men et imponerende løft i ydelse.

Modeller som vi i næste måned bringer endnu en historie om, hvor vi kommer nærmere ind på hvordan de opleves set fra førerposition.

Vender vi førnævnte udsagn lidt på hovedet kan man også sige, at plus med et snuptag kan blive til minus, lige så snart betalingskortet stryger igennem terminalen. For Powerplus-modellerne er ikke just placeret i den lave ende af prislisten, som du finder nederst i artiklen her.

Nok at vælge mellem
Ligesom det gør sig gældende hos flere andre producenter, er der nok at vælge mellem fra Indian Motorcycles. Og ikke blot nok modeller at vælge mellem, men også farver og udstyrsversioner af hver enkelt model.

Så i stedet for at rende over hver enkelt model i teksten her, og derved risikere at du farer vild blandt alle bogstaverne, vil vi i denne ombæring lade det være op til dig kære læser, selv at kigge nærmere på priserne i listen nederst.

Men skulle du have lyst til en indianer-video eller to, kan du eventuelt slå et sving forbi vores prøvekørsel af Indian Challenger, eller artiklen om de fem Scout-nyheder, som hver især byder på deres helt særegne og unikke køreoplevelser, hvor især Indian 101 Scout brillerer i sportslig optik.

Der tages forbehold for tastefejl og ændringer

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start