Spar 15.000 på en ny KTM
“LET’S TRADE KEYS”
Sådan lyder overskriften på en nyligt søsat kampagne fra KTM, hvor østrigerne tilbyder danske købere kr. 15.000,- oven i indbytningsprisen, hvis man køber en ny motorcykel fra KTM 1290 LC8 familien.
Og der stilles ingen krav til hverken mærke, årgang eller stand for indbytningsmotorcyklen.
Men det fremhæves at:- * LET’S TRADE KEYS-bonussen til en værdi af 15.000 kroner ud over indbytningsprisen for din brugte motorcykel gælder kun i forbindelse med indbytning (køretøjet skal have været registreret på køberen i minimum 6 måneder).
Gælder kun KTM 1290 LC8
For at gøre brug af tilbuddet, er det altså en forudsætning, at den nyindkøbte KTM er en 1290’er LC8, og at den købes ved en autoriseret KTM forhandler.
Tilbuddet gælder tilsyneladende ikke for den fede KTM 1290 Super Duke RR med ubegrænset vildskab, men for 2023 KTM 1290 Super Duke R Evo, 2023 KTM 1290 Super Adventure S der blev præsenteret midt i julemåneden sidste år, 2023 KTM 1290 Super Adventure R og KTM 1290 Super Duke R.
Begrænset periode
Hvis tilbuddet frister, så skal man nok ikke trække overvejelserne unødigt i langdrag.
For KTM oplyser også om, at tilbuddet kun gælder så længe lager haves.
Og du kan godt glemme alt om at tømme lagrene i et vildt indkøbsorgie, hvor det vandkølede dankort presses maksimalt.
For tilbuddet gælder kun én gang pr. kunde.
Læs mere om Let’s Trade Key’s kampagnen på KTMs website under fanebladet Powerdeals.