2025 MotoGP lineup næsten i mål - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2025 MotoGP lineup næsten i mål

Endnu en 2025 MotoGP plads besat.
30/08-2024 kl. 09:20
Anslået læsetid: 3 Minutter

Sidst vi kastede et blik på næste års MotoGP-lineup var for små to måneder siden, og siden da er der blevet underskrevet lidt flere kontrakter.

I artiklen MotoGP: Et overblik over 2025 lineup kiggede vi nærmere på, under hvilke faner allerede eksisterende GP-kørere skal kæmpe for sejr. Og her forlød det eksempelvis, at Marc Marquez’ lillebror, Alex Marquez, havde forlænget kontrakten med Gresini Racing, at Valentino Rossis lillebror, Luca Marini, snupper en af Repsol maskinerne, at den talentfulde Pedro Acosta skifter sin GASGAS ud med en fabriks-KTM, og at franske Johann Zarco vil springe på nakken af en LCR Honda.

Hvem Zarco skulle dele pitgarage med vidste vi ikke på det tidspunkt, men det er der – som du også kan se på billedet nedenfor – netop kommet en afklaring på.

Den første thai i MotoGP
Som du måske ved bliver der gået til stålet i Asien, når unge talentfulde mennesker har en drøm om at opnå noget her i livet; og det er uanset om vi taler om at spille musik, springe på trampolin, løse en professorterning eller motorsport.
Og for at opnå de unge håbefulde talenters allerstørste drømme, kan der i samtlige kategorier findes programmer, som hjælper dem på vej.

I forhold til tohjulet motorsport på fast underlag kan eksempelvis nævnes Idemitsu Asia Talent Cup Champion, der blev grundlagt i 2013 og afviklede den første runde i 2014, og som leder deltagerene på vej mode en potentielt større karriere i motorsportens verden.

I dette talentprogram kørte en thailandske Somkiat Chantra, som i sin tid der nappede to mesterskabstitler, og senere rykkede videre til JuniorGP™ World Championship og dernæst Moto2. Men han har faktisk også været inde og vende i Moto3-feltet på et wildcard.

Således har Somkiat Chantra i en alder af blot 25 år allerede været næsten hele møllen igennem, og nu er tiden altså kommet til at blande sig med de store drenge.
For Chantra har nemlig, som den første thai i historien, skrevet under på en MotoGP-kontrakt, hvor han under LCR faner skal danne par med Johann Zarco.

En glædelig nyhed for mange MotoGP fans, da det altid er spændende med friske rookies, der som regel har enormt meget blod på tanden i deres første sæsoner.
Men måske mere spændende for MotoGP fans i Thailand, da Chantra som nævnt er den første fra sit land til at køre med i kongeklassen, og da også fordi det første løb i 2025 foregår på Buriram i Thailand.

En ting er, at man er så heldig at finde en plads som kører i kongeklassen i verdens fedeste sportsgren… Men en anden ting er, at man får lov at køre sit allerførste løb i sin egen baghave!
Og Chantra siger da også selv, at han ikke kunne holde tårerne tilbage, da han modtog den dejlige nyhed.

Snart i mål
Således mangler der altså ikke mange kørere, før vi har det fulde overblik over det samlede MotoGP-felt for 2025-sæsonen.

Som du kan se på billedet længere oppe, mangler Prima Pramac Racing stadig at offentliggøre, hvem der skal tage kampen op på de to Yamaha-cykler. Men et godt bud kunne være Miguel Oliviera og Jack Miller, som endnu ikke er af finde på programmet.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start