Rea sat på plads - Bautista vinder løb 2 på Portimao
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bautista vinder løb 2 på Portimao

Jonathan Rea fik kamp til stregen, da Alvaro Bautista igen leverede en flot præstation.
11/09-2019 kl. 15:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Åbningsomgangen gik som en leg for Jonathan Rea der startede i pole, og han lagde sig solidt i front fra løbsstart. Toprak Razgatlioglu lavede en fænomenal start, og kørte sig op på en andenplads foran Leon Haslam, og bag dem lå teamkammeraterne Alex Lowes og Michael Van Der Mark. Starten var for Alvaro Bautista en katastrofe, da han faldt tilbage på 6. pladsen på løbets første omgang.

Efter kort tid gjorde Alvaro Bautista op for det tabte, først ved at stryge forbi Michael Van Der Mark ned af langsiden, og 2 omgange senere smuttede han forbi Alex Lowes. Spanierens comeback fortsatte og han formåede faktisk på efterfølgende omgang, at passere både Toprak Razgatlioglu og Jonathan Rea, for her at lægge sig i spidsen. Det var dog kun kortvarigt da Toprak Razgatlioglu mente at han også skulle se udsigten fra førerpositionen, og herved blev Jonathan Rea skubbet ned på tredjepladsen.

Med Toprak Razgatlioglu i front og Alvaro Bautista umiddelbart efter, forsøgte Jonathan Rea desperat efter en vej forbi. Leon Haslam boksede fortsat med de 2 Yamaha’er umiddelbart bag de førende 3, da de 6 forreste i den samlede flok var samlet inden for et enkelt sekund.

En omgangstid senere fyrede Alvaro Bautista op for raketten, og strøg forbi Toprak Razgatlioglu i front, og indtog førerpositionen for første gang siden løbet på Misano – og her gjorde Alvaro Bautista det klart, at han havde tænkt sig at blive!

Det lykkedes Jonathan Rea at smutte op på andenpladsen, og selvom han halede ind på Alvaro Bautista i front, var han ikke i stand til at avancere yderligere.

Cirka halvvejs gennem løbet lagde den førende gruppe luft til resten af feltet, og manden i front begyndte også at lægge afstand til Jonathan Rea på andenpladsen. På samme tidspunkt lå Toprak Razgatlioglu på en sikker tredjeplads, så fokus vi flytter fokus til kampen om fjerdepladsen.

Alex Lowes og Leon Haslam byttede pladser en del gange over den sidste del af løbet, og pludselig parkerede Michael Van Der Mark sin Yamaha foran Leon Haslam på den sådan måde, at Loris Baz pludselig også var med i spillet. Leon Haslam’s stædighed gav pote, og på efterfølgende omgang havde han kæmpet sig tilbage på 5. pladsen, hvor jagten nu gik ind på forankørende Alex Lowes. Det lykkedes Alex Lowes at holde Leon Haslam bag sig.

Med blot 2 omgange tilbage af løbet kom der god fart i Jonathan Rea’s Kawasaki, og han halede ind på Alvaro Bautista i front, men der var simpelthen ikke nok løbsdistance tilbage, og han afsluttede derfor løbet som 2’er.

Alvaro Bautista trillede over stregen som vinder af weekendens løb 2, og Toprak Razgatlioglu tog sin karrieres 10. podieplacering med en flot tredjeplads.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start