Breaking: Marquez forlader Honda - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Breaking: Marquez forlader Honda

Nu er det officielt... Marc Marquez forlader Honda.
04/10-2023 kl. 15:04
Anslået læsetid: 2 Minutter

I går kunne du her på siden læse om snakken der gik i MotoGP-ryttergården; en snak som gik på, at den 8-dobbelte verdensmester over tre klasser, Marc Marquez, pønser på at forlade Honda ved sæsonens afslutning.

Spekulationer og rygter fik for alvor ben at gå på, da den hurtige spanier nægtede at udtale sig klart om, hvordan han selv ser den kommende sæson, men i den grad også efter Ducati chefens udtalelse til det italienske medie Sky Sport Italia.
Her sagde Gigi Dall’Igna nemlig, at Marquez har udvist rigtig stor interesse for netop Ducati.

I ovenstående artikel kunne du også læse forlydender om, at Marquez i forbindelse med weekendens løb i Japan, havde planer om at snakke alvorsord med de høje herrer hos Honda.
Og det bringer os frem til dagens udmelding fra Repsol Honda:

I Twitter-opslaget – der i skrivende stund blot er 51 minutter gammelt – står der ganske enkelt, at Honda Racing Corporation og Marc Marquez ender deres samarbejde før tid, og at alle parter er kommet til enighed om beslutningen.
Men det er egentlig ikke nogen overraskelse, at de går hver for sig med et smil på læben; for Honda havde tidligere udtalt, at de ikke havde intentioner om at holde Marquez tilbage, skulle han ønske at komme ud af kontrakten inden dens udløb.

Dermed enden på en 11 år lang rejse mellem Marc Marquez og HRC, som har budt på seks VM-titler, 59 sejre, 64 pole positions og 101 podieplaceringer.
Men det er ikke helt slut endnu; for Marc Marquez kører i den samme dragt sæsonen ud, hvor både han og Honda har lovet at give sig selv 100%.

Og så må vi jo lige holde øje med, om den talentfulde racerkører i nærmeste fremtid bliver at finde i selskab med Ducati folkene.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start