Moto GP - Casey Stoners ildebefindende på Catalunya
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Casey Stoners ildebefindende på Catalunya

Man kan ikke både blæse, og have ”noget” i munden
CO
25/06-2009 kl. 11:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Australske Casey Stoner afslører det fulde omfang af hans ildebefindende ved det nyligt overståede Catalunya MotoGP. Den 23 årige ungersvend indrømmer at han to gange under løbet måtte ofre maveindholdet i hjelmen.

Ducati fabrikskøreren benægtede ellers kort før præmieoverrækkelse, at han skulle have kastet op under det ekstremt hårde 25 omgangs løb, hvor Valentino Rossi på dramatisk kørte sejren i hus.

Men nu erkender Casey Stoner de faktiske forhold. MotoGP verdensmesteren fra 2007 som er i aktion igen i næste weekend ved MotoGP i Assen – Holland , fortæller at det er en type oplevelse han gerne vil være foruden i fremtiden.

”Jeg kastede op i min hjelm et par gange under det seneste løb. Bag ved podiet inden præmieoverækkelsen, sagde de at jeg at jeg bare skulle spytte hvad jeg måtte have i munden ud på gulvet. Det havde jeg ikke lyst til, men de tvang mig nærmest til det. Efter løbet havde jeg egentlig bare mest lyst til at sidde lidt ned, for det var når jeg stod op at mavekramperne var værst. Jeg havde det lidt bedre når jeg krøb sammen, for så kunne jeg slappe af”.

Ducati boss Livio Suppo lovpriste Stoner’s indsats på Catalunya som et ”mirakel” og udtaler: ”Jeg er sikker på at Casey ikke spillede for galleriet. Han havde det meget dårligt, men gav ikke op, og udførte et flot stykke arbejde. Sådan er racing, og nogle gange er kørerne nødt til at udføre små mirakler, og jeg mener at det er hvad han gjorde”.

Vi må håbe at Stoner er ovenpå igen ved næste afdeling af MotoGP verdensmesterskabet, for nu er der for alvor spænding for alle pengene. Tre kørere, hver med 106 point kandiderer til VM-titlen. Valentino Rossi, Jorge Lorenzo og Casey Stoner. Og Casey Stoner kan muligvis stolt fremvise en ny hjelm ved næste løb.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start