Chaz Davies triumferer dobbelt i Tyskland
Man må sige at Kawasaki rytteren Tom Sykes, fejrede sin 32 års fødselsdag med stil.
Sykes satte under superpole på tyske Lausitzring ny World SuperBike banerekord, med en tid på kun 1'36'121. Næsten 2 sekunder hurtigere end den tidligere rekord sat af Chaz Davis.
Løb 1.
Tom Sykes lod koblingen gå lidt frisk og kom knap så godt fra start, hvor ved Jonathan Rea var første mand i sving 1.
Rea kom for bredt ud af svinget, og Sykes tog føringen igen allerede inden sving 2.
Chaz Davies som startede bagerst i 2. startrække, bragede fremad og udnyttede også Rea's fejl, hvor han smuttede inden om.
Rækkefølgen efter de første par sving er som følger: Sykes, Davies, Rea, Melandri og Lowes.
Inden længe byttes der plads igen. På anden omgang tager Chaz Davies føringen fra Sykes, som nu bliver skarpt forfulgt af Rea.
For enden af langsiden på 3. omgang, er Rea senere på bremsen end Sykes, og tager 2. pladsen.
Sykes har problemer med at opretholde tempoet fra den frie træning og superpole, hvilket giver Melandri muligheden for at nærme sig det førende felt.
Van Der Mark der befinder sig i midten af feltet må en tur i rabatten, formentlig på grund af en fejl i bremsesystemet.
Han er dog hurtigt på banen igen, og rykker hurtigt en placering op, for en bagatel som bøvl med bremserne, stopper jo ikke en rigtig racerkører.
Trods en del hjulspin ud af svingene, formår Sykes at hænge på, og sætter her løbets hurtigste omgangstid som lyder 1'36'918.
De 3 førende lægger afstand til feltet, og efterlader Melandri på 4. pladsen, hvorefter han kører sit eget løb.
På omgang 10 udvikler der sig en kamp nede i midten af feltet mellem De Rosa og Forés.
De udøver en form for kontaktsport i sving 3, hvor De Rosa må se sig slået og sat et godt stykke tilbage. Da De Rosa i de følgende omgange forsøger at vinde det tabte, mister han forenden, styrter og udgår.
Også Markus Reiterberger tager en chance, og må redde situationen ved at skære hen over gruset, og blive sat et par pladser tilbage.
Fremme i front kører Chaz Davies stabile 1'37 tider, og alt tyder på at han vil holde føringen.
Tom Sykes laver fortsat skridere ud af svingene, og har store problemer med at følge med.
Rea forsøger stadig at erobre førstepladsen, men træder ved siden af fodhvileren i indgangen af et sving, og må ompositionere kroppen inde midt i svinget, hvor ved han må opgive at fange Davies.
Han fokuserer nu på at holde sin 2. plads, og krydse mållinjen foran Sykes.
Over de sidste 3 omgange udvider Davies hullet ned til 2. pladsen, og krydser mållinjen med et forspring på 1,8 sekund.
Løb 2.
Fra pole position skyder Melandri afsted og er første mand i sving 1.
Også Rea har fået godt skub under cyklen, han rykker 4 placeringer op allerede på første omgang, og indtager således 3. pladsen, skarpt forfulgt af Chaz Davies.
Ud på anden omgang formår Rea at holde tempoet og passere Forés, som forgæves forsøger at generobre placeringen.
Davies får på denne omgang også muligheden for at passere Forés, og vi har nu Melandri, Rea og Davies i det førende felt.
Rea har ikke planer om at sænke tempoet, og haler skarpt forfulgt af Davies ind på Melandri.
På trods af at Melandri smadrer gårsdagens banerekord, med en ny på 1'36'729, bliver han frataget sin føring af den super aggressive Kawasaki, med Rea på nakken.
De 3 førende trækker fra de resterende kørere, og Davies beslutter sig for at han også vil give banerekorden et skud.
For 3. gang denne weekend bliver der altså sat ny rekord.
Denne gang med tiden 1'36'634.
Nede på 6. pladsen forsøger Sykes at avancere, men bliver gang på gang blokeret af Savadori.
På omgang 7 smutter Davies forbi Melandri.
Jagten går ind for Davies, men der er et halvt sekund op til førepositionen.
En for sen ind bremsning fra Rea lukker hullet ned til Davies.
Faktisk så meget at de næsten bytter maling.
Ca. midtvejs i løbet ser Davies sit snit til at køre forbi Rea og tage føringen.
Stillingen er nu: Davies, Rea, Melandri og på 4. pladsen Sykes. som har klemt sig forbi et par forhindringer.
Omgang 15 og 16 byder på 2 styrt fra henholdsvis Pavel Szkopek og Randy Krummenacher.
På de sidste omgange lægger Davies afstand til Rea, og Rea til Melandri, inden regnen melder sin ankomst på banen.
Efter der er flaget for nedsat friktion. ser det ud til at de 3. førende har accepteret deres placeringer, og fokuserer på at komme helskindet gennem løbet.
e 4 første over stregen er Chaz Davies, Jonathan Rea, Marco Melandri og Tom Sykes.
VM stillingen efter weekendens løb i Tyskland.
1. JONATHAN REA – KAWASAKI 381
2. TOM SYKES – KAWASAKI 311
3. CHAZ DAVIES – DUCATI 276
4. MARCO MELANDRI – DUCATI 218
5. ALEX LOWES – YAMAHA 169
6. XAVI FORÉS – DUCATI 146
7. MICHAEL VAN DER MARK – YAMAHA 135
8. LEON CAMIER – MV AGUSTA 120
9. JORDI TORRES – BMW 109
10. EUGENE LAVERTY – APRILIA 95
11. LORENZO SAVADORI – APRILIA 81
12. ROMÁN RAMOS – KAWASAKI 77
13. LEANDRO MERCADO – APRILIA 75
14. STEFAN BRADL – HONDA 67
15. RANDY KRUMMENACHER – KAWASAKI 50
16. NICKY HAYDEN – HONDA 40
17. ALEX DE ANGELIS – KAWASAKI 32
18. RAFFAELE DE ROSA – BMW 31
19. MARKUS REITERBERGER – BMW 29
20. LEON HASLAM – KAWASAKI 20
21. AYRTON BADOVINI – KAWASAKI 14
22. ONDREJ JEZEK – KAWASAKI 12
23. RICCARDO RUSSO – KAWASAKI 8
24. JAKE DIXON – KAWASAKI 7
25. JOSHUA BROOKES – YAMAHA 4
26. JULIAN SIMON – APRILIA 4
27. JAKE GAGNE – HONDA 2