Corona-revideret MotoGP kalender
I en tid hvor forskellige tests så småt bliver skudt i gang, lægger Fédération Internationale de Motocyclisme (FIM), International Road-Racing Teams Association (IRTA) og Dorna Sports nu en opdateret MotoGP kalender frem.
Sæsonens åbnings Gran Prix i Qatar d. 26. – 28. marts, som stadig venter på grønt lys, er nu udvidet til to løb på samme bane over to weekends.
Herefter rykker gutterne til Portugal, hvor de skal kæmpe om pokalen på Autódromo Internacional do Algarve i den sidste halvdel af april, før man smutter videre til Spanien og Circuito de Jerez-Angel Nieto som tidligere planlagt.
Efter Jerez følger resten af turen gennem Europa til henholdsvis Frankrig, Italien, Catalunya, Tyskland, Holland, Finland (hvis banen ellers når at blive godkendt), Østrig, England, Aragon and San Marino, før man springer på flyveren og fortsætter løjerne i oktober med start i Japan og slut i Malaysia.
Men helt slut er det alligevel ikke, for feltet står så over for sæsonens finaleløb på Valencia d. 12. – 14. november.
Ifølge MotoGP’s hjemmeside, er den seneste version af kalenderen et produkt af den stadig rasende Corona-pandemi, som trækker et spor af lockdowns hvorend den færdes.
Det har resulteret i – som du kan se i kalenderens nederste højre hjørne – at både Argentinas GP og Amerikas GP, ind til videre, er udskudt til sidste kvartal i 2021, imens Mandalika International Street Circuit er sat ind som reserve, hvis altså også den bliver homolegeret.
Alt i alt et spændende setup og en spændende sæson vi går i møde, og arrangørerne lover, at opdateres os med det samme, skulle der endnu engang ske ændringer i planerne for 2021.