Dakar Rally:- Redningshelikopter i fast rutefart - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dakar Rally:- Redningshelikopter i fast rutefart

Xavier de Soultrait Dakar Rally's seneste offer
11/01-2021 kl. 14:54
Anslået læsetid: 3 Minutter

Mon ikke langt de fleste kender det gamle udtryk en ulykke kommer sjældent alene?
Den frase passer efterhånden meget godt på det igangværende Dakar Rally, hvor MC kørerne i årets udgave af løbet i den grad er flyvende. Men desværre foregår en del af flyvningen i redningshelikopter.
Her på siden kunne du for få dage siden læse om Hero Motorsports køreren Santosh Chunchunguppe Shivanshankar, der efter et alvorligt styrt blev genoplivet af konkurrenter, og efterfølgende fløjet med helikopter til hospitalet i Riyadh med alvorlige hovedskader og lagt i kunstig koma.

Dakar Rally kræver flere ofre
I går fik vi så den triste besked om, at Hubert Auriol som var den første deltager der vandt det ikoniske Paris-Dakar Rally på både MC og i bil er gået bort.
Men det ser ud til at 2021 udgaven af Dakar Rally slet ikke er færdig med at kræve ofre.
Blandt dagens pressemeddelelser fra det krævende Dakar Rally forlyder det, at den 52-årige franske kører Pierre Cherpin under gårsdagens 7. etape styrtede på sin Husqvarna og blandt andet pådrog sig et hovedtraume.
Cherpin blev fløjet til hospitalet i Sakaka med helikopter, hvor han umiddelbart efter ankomsten gennemgik en vellykket operation for at lette trykket på hjernen.
Derudover konstaterede lægerne et brækket ribben og en punkteret lunge.
Cherpin blev bragt i kunstig koma, og vækkes gradvis efter 24-48 timer.
Prognoserne for den franske Husqvarna kører der deltog i løbet for 4. gang er heldigvis rigtig gode.

Helikopter i fast rutefart
Der er altså knald på ulykkesstatistikken i dette års udgave af Dakar Rally, hvor helikopteren nærmest flyver i fast rutefart til hospitaler.
Se det friske opslag på sociale medier nedenunder, som beskriver at franske Xavier de Soultrait for få timer siden blev fløjet til hospitalet, og at han nu er udgået af løbet.

❌ Xavier de Soultrait is out of the race ❌ He has suffered a nasty fall after 267 km of the special. The medical team…

Slået op af Dakar RallyMandag den 11. januar 2021

Som du kan se i opslaget på sociale medier herover, mistede franskmanden heldigvis ikke bevidstheden, og har efterfølgende selv være aktiv på sociale medier.
Her fortæller køreren, at han befinder sig på hospitalet i Tabuk, og at han på grund af smerter i nakken er udgået af løbet.

DK21 day 8 End of my Dakar 2021 Unfortunately I crashed around km270 of today stage, and I wasn’t able to continue, too…

Slået op af Xavier de SoultraitMandag den 11. januar 2021

I opslaget fortæller Xavier de Soultrait også, at hans airbag fungerede efter hensigten.
Som du kunne læse i artiklen om Santosh Shivanshankar’s styrt er det ikke blot et krav for deltagelse, at alle kørere har gennemført et førstehjælpskursus.
Der er faktisk også et krav om, at MC-kørerne skal bære airbag vest eller jakke.
Derudover skal hver enkelt kører også medbringe udstyr til mindst én genopfyldning af airbaggen i tilfælde af at den bliver udløst.

Nu må det være nok
Vi krydser fingre for, at det nu er slut med alvorlige uheld i årets Dakar Rally.
Dramatikken i løbet må meget gerne fremover være centreret omkring kampen mellem konkurrenterne.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start