Dani Pedrosa i pole position
Red Bull Indianapolis Grand Prix har indtil nu været en ren opvisning fra Dani Pedrosa, hvor Repsol Honda køreren har domineret både træning og kvalifikationskørsel forud for dagens race.
Pedrosa’s nye banerekord placerer ham mere end et halvt sekund foran resten af feltet, og med hans særkende som er gode starter, kan han i dagens race blive en hård nød at knække for konkurrenterne.
Dani Pedrosa udtaler:
”Jeg er virkelig glad for denne pole position, for vi har været hurtige både på våd og tør bane, og resulatet er meget positivt. Mine omgangstider er hurtige og konstante, hvilket skulle give os en god chance i dagens race. Jeg har følt mig rigtigt godt tilpas med maskinen lige fra begyndelsen, og alt har simpelthen bare klikket for os.”
Pedrosa fortsætter i en mere forsigtig tone:
”Vi kan dog ikke tillade os at slappe af, for jeg er sikker på at de andre deltagere vil oppe sig, og vi ved hvor stærke vores rivaler har været gennem hele sæsonen. Vi bliver nødt til at foretage lidt småjusteringer for at sikre det optimale setup. Jeg ser virkelig frem til dagens race, for det ser ud til at vejret skulle blive godt – en stor kontrast til sidste år – og det bliver herligt at opleve den fantastiske atmosfære på Indianapolis, under mere normale forhold.”
Det bliver interessant at se hvad Valentino Rossi og Jorge Lorenzo kan hive ud af ærmet til løbet.
Få vil velsagtens gætte på at de to Yamaha kørere har tænkt sig at rulle om på ryggen og opgive på forhånd. Pedrosa har viftet den røde klud med forrygende omgangstider, så der skulle være garanti for et underholdende løb.
TV3Puls blænder op for dagens MotoGP transmission kl. 17.45
Resultater fra kvalifikationen:
1 D. PEDROSA SPA Repsol Honda Team 1'39.730
2 J. LORENZO SPA Fiat Yamaha Team + 0.506
3 V. ROSSI ITA Fiat Yamaha Team + 0.879
4 A. DE ANGELIS RSM San Carlo Honda Gresini + 0.890
5 C. EDWARDS USA Monster Yamaha Tech 3 + 1.231
6 N. HAYDEN USA Ducati Team + 1.337
7 T. ELIAS SPA San Carlo Honda Gresini + 1.553
8 A. DOVIZIOSO ITA Repsol Honda Team + 1.579
9 M. MELANDRI ITA Hayate Racing Team + 1.800
10 J. TOSELAND GBR Monster Yamaha Tech 3 + 1.890
11 L. CAPIROSSI ITA Rizla Suzuki MotoGP + 2.012
12 R. DE PUNIET FRA LCR Honda MotoGP + 2.043
13 N. CANEPA ITA Pramac Racing + 2.180
14 C. VERMEULEN AUS Rizla Suzuki MotoGP + 2.308
15 M. KALLIO FIN Ducati Team + 2.520
16 A. ESPARGARO SPA Pramac Racing + 2.847
17 G. TALMACSI HUN Scot Racing Team MotoGP