Danmarks Motor Union har børnene i fokus - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danmarks Motor Union har børnene i fokus

Danmarks Motor Union har offentliggjort et nyt Børne- og Ungesyn, der skal sikre, at børn og unge i motorsport trives og udvikler sig i et trygt, respektfuldt og inkluderende miljø.
24/03-2025 kl. 05:48
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er ikke alle med børn der hopper med på fodboldbølgen, eller vikler vores prinsesser ind i tyl inden de placeres i sadlen på en pony, ligesom det naturligvis heller ikke er alle børn der finder sig tilpas i sådanne rammer. Og det er vel ikke helt forkert at antage, at de fleste som har fundet vej til dette skriv på Danmarks største online motorcykelmedie, finder tohjulede sportsgrene interessante?

Derfor vil nedenstående udmelding fra Danmarks Motor Union måske varme hos dem, som sætter lighedstegn mellem kvalitetstid med ungerne og motorsport.

Danmarks Motor Union lancerer nyt Børn- og Ungesyn
“Vi har et ansvar for at skabe et trygt og inkluderende miljø for børn og unge i motorsport. Dette børn- og ungesyn er en klar udmelding om, at trivsel og udvikling skal gå hånd i hånd med sportslige ambitioner. Der skal være plads til alle, uanset om man vil være verdensmester eller hygge sig med sine venner”

Sådan siger Louise Laustsen, formand for DMU’s Børn- og Ungeudvalg, om initiativet, og understreger i samme ombæring vigtigheden af et stærkt fællesskab i klubberne landet over:

“Motorsport er meget mere end konkurrence. Det er sport, hvor sammenhold, udvikling og læring spiller en stor rolle. Vi vil sikre, at alle børn og unge, uanset baggrund og niveau, får en god oplevelse med deres sport.”

DMU mener nemlig, at det er magtpålæggende, at børn og unge trives og udvikler sig i et trygt, respektfuldt og inkluderende miljø… Og det er der næppe nogen der kan augmentere imod.

Børn har også rettigheder
Initiativet tager blandt andet inspiration fra FN’s Børnekonvention, og fokuserer på børns rettighed til at dyrke motorsport uden diskrimination og mobning, at udviklingen inden for sporten skal ske på barnets præmisser uden for stor fokus på præstationer, tryghed og fællesskab m.m.

Du kan læse mere om DMU’s Børne- og Ungesyn i PDF-format via linket her, eller på DMU’s hjemmeside.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025