Dansk speedwaystjerne ude resten af sæsonen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dansk speedwaystjerne ude resten af sæsonen

Anders Thomsen ramt af uheld ved Glasgow Grandprix Challenge
22/08-2022 kl. 08:56
Anslået læsetid: 3 Minutter

Et grimt uheld med alvorlig skade til følge har sat den danske speedwaykører, Anders Thomsen, ud af spillet for resten af sæsonen.
Ved Grandprix Challenge i skotske Glasgow styrtede danskeren, og forlod stadion med ambulance.
Umiddelbart efter løbet, fortalte den afgående landstræner Hans Nielsen, at Thomsen pådrog sig et åbent benbrud.

Dermed er danskeren ude resten af sæsonen, hvilket desværre også betyder, at han ikke er med i næste års VM-serie. Styrtet kommer lige efter et skuffende resultat ved SGP i Cardiff, hvor Anders Thomsen blot kunne klemme sig op på en 15. plads.

Fra sygesengen har den hurtige fynbo sendt en hilsen ud, hvor han er ved godt mod og lover at komme stærkere tilbage.
Det er strømmet ind med hilsner, og fra MagaCin skal der også lyde god bedring.

Selvom Anders Thomsen på det seneste ikke har haft lommen fuld af firkløvere, viser historikken, at fynboen har det der skal til, for at klare sig i speedwayens øverste lag.

Han blev dansk mester i ’20 og ’21, har vundet sølv ved de polske holdmesterskaber med klubben Stal Gorsow og bronze ved Speedway of Nations, hvilket var en af årsagerne til at han fik prisen for årets speedwaykører i seneste udgave af Dansk Motorsport Award.

Danskeren var ikke den eneste som måtte en tur forbi hospitalet efter Grandprixet i Glasgow. I 12. heat måtte verdensmesteren fra 2012, Chris Holder, ned og bide i underlaget, hvilket kostede et kraveben, to ribben samt en skade i den nederste del af ryggen.
Oliver Bentzon udgik med en skulderskade ved opvarmningen, og i første heat styrtede Vaclav Milik så han fik hjernerystelse.

Chris Holder

De to andre danskere i feltet, Rasmus Jensen og Michael Jepsen, fik ingen skader, men desværre ej helle point nok til podiepladser med henholdsvis ti og ni point.

Sejrskamlens tre placeringer gik til svenske Kim Nilsson øverst, britiske Dan Bewley på andenpladsen og Jack Holder – Chris Holders lillebror – snuppede tredjepladsen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start