Danskere klar til semifinale i Vojens - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danskere klar til semifinale i Vojens

Kørerne til fredagens finale i U21 hold-VM i speedway er udtaget og de meldes klar til at kæmpe om titlen på hjemmebane i Vojens.
26/07-2022 kl. 06:11
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det bliver en fire dage lang speedway-fest der skydes i gang hos Vojens Speedway Center onsdag, med den første semifinale i hold-VM.
Danmark er nemlig kvalificeret i Speedway of Nations 2-finalen som værtsnation.

Den store VM-finale med de kvalificerede nationer afholdes lørdag, men allerede om fredagen kan speedwayfans opleve fremtidens internationale speedwaystjerner, der dyster om U21 VM-hold titlen, også kaldet Speedway of Nations 2.

Landstræneren tror på stor opbakning fra de danske fans, når Benjamin Basso, Kevin Juhl Pedersen og Jonas Knudsen deltager for Danmark, og forhåbentligt render med U21 VM-titlen på dansk grund:

Jeg regner med, at mange vil lægge vejen forbi Vojens for at heppe på vores U21-kørere. Opbakningen betyder rigtig meget for dem, så jo mere rødt og hvidt der er på tribunerne, des større bliver kampgejsten. Og så fortjener de opbakningen, for de kommer alle med flotte resultater i rygsækken, og den erfaring der skal til for, at hente VM-guldet i Vojens, fortæller landstræner Hans Nielsen i en pressemeddelelse fra Danmarks Motor Union.

Speedway of Nations 2 køres som tidligere nævnt fredag d. 29/7 hos Vojens Speedway Center kl. 19.00, men kan faktisk også streames live på Discovery+.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start