Datoer og ruter for Dakar Rally 2023 frigivet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Datoer og ruter for Dakar Rally 2023 frigivet

Motorcyklerne får digitale Road-Books i 2023 Dakar Rally, og anspores yderligere til selv at finde vej
09/06-2022 kl. 10:09
Anslået læsetid: 2 Minutter

Pudsigt nok nævner arrangøren af Dakar Rally, at det ikke altid er en fordel, at være tidligt ude eller blandt de første.
Det gør de i dette nyhedsbrev, hvor de paradoksalt nok selv er tidligt ude med både datoer og ruter for Dakar Rally 2023 og i samme åndedrag beskriver, at det ikke altid er en fordel at være blandt de første.
Det kan du læse på Dakar Rally’s hjemmeside, og nyheden annonceres også i opslag på sociale medier.

Ruten der i 2023 udgaven af Dakar Rally betegnes The Sand Diagonal går fra Sea Camp vest for Medina ved Det Røde Havs strande til Damman ved den arabiske golf i det mellemøstlige kongerige Saudi-Arabien.
Dakar Rally 2023 indledes 31. December i år, med ankomst og teknisk kontrol for teams og kørere i dagene forud for det benhårde rally, hvor deltagerne skal køre næsten 5000 kilometer over 14 etaper, og løbet afsluttes 15. Januar 2023.
Der er nu åbent for tilmelding til 2023 Dakar Rally, som også bliver den første afdeling af FIA-FIM World Rally-Raid Championship.
Se mere om ruten i videoen under dette afsnit.

Nyt for motorcykler i 2023
Som noget nyt vil deltagerne på motorcykel i 2023 Dakar Rally på udvalgte etaper få udleveret deres tilfældigt udvalgte såkaldte Road-Books i forskellige A og B udgaver, så det bliver vanskeligere at satse på blot at følge den forankørende, og deltagerne anspores yderligere til selv at finde vej.
Derudover vil motorcyklerne som noget nyt også fra i år blive udstyret med en digital Road-Book, så det er slut med at sidde og fumle med papir.
Se mere om det i videoen lige nedenunder.

Bæredygtigt Dakar Rally
I Dakar Rally 2022 introducerede man en klasse for hybrid og brintdrevne køretøjer, og i 2023 udgaven kommer vi også til at se køretøjer drevet af bio- og syntetisk brændstof.
Det miljøvenlige tiltag kan du se mere om i videoen under dette afsnit.

Lad os til sidst runde af med en lille video om, hvad deltagerne kan se frem til i 2023 Dakar Rally, og endnu en gang gøre opmærksom på, at der nu er åbnet for tilmelding til verdens mest kendte ræs på løst underlag.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start