Skiftende vejrbetingelser gjorde sit for at holde spændingen i weekendens løb
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Davies styrer på Magny-Cours i Frankrig

Skiftende vejrbetingelser gjorde sit for at holde spændingen i weekendens løb
03/10-2016 kl. 12:24
Anslået læsetid: 3 Minutter

Jonathan Rea fra Kawasaki Racing Team startede denne gang fra pole, men efter et spændende løb blev det Ducati’s Chaz Davies der vandt med Michael van der Mark på anden pladsen foran Kawasaki Racing Team's Tom Sykes.

Det var Rea der kom bedst fra start med teammakker Tom Sykes lige I hælene. Davies startede treer, men havde som en af de få valgt at køre på intermediate dæk på den endnu våde bane. Det viste sig dog også hurtigt svært for ham at holde de andres hastighed og han droppede hurtigt langt tilbage i feltet. De to Honda drenge derimod viste sig hurtigt konkurrencedygtige og var I stand til at finde grip andre steder på banen end de andre, så allerede efter første omgang var de helt med I front.

Mens kampen I front stod på var MV Agusta køreren Leon Camier stille og roligt trukket fra alle de andre og var begyndt at hale ind på de fire i front. På syvende omgang kørte Hayden ind for at skifte dæk som den første og herefter fulgte de fleste andre trop. Det gav lidt skift af føreren i front, men vinderen af den omgang dæk-poker, blev Davies. Han kunne køre hele løbet igennem på sine intermediate dæk og det han satte til først i løbet blev hentet igen da han kunne undgå at køre i pit.

Så løb et sluttede med en suveræn Davies i mål 9 sekunder før Michael van der Mark som kørte et flot og stabilt løb. Tom Sykes and Jonathan Rea pressede på for at indhente den tabte tid I pitten og endte op med en henholdsvis tredje og fjerde plads. Savadori sluttede femmer foran lokalmatador Mattieu Lagrive.  

Race 2 viste sig at være en helt anden omgang med super flot vejr til et super flot løb. Ducati’s Chaz Davies stjal dog endnu en gang opmærksomheden og tog sin 5. Dobbelt sejr I hans karriere. De to Kawasaki drenge Jonathan Rea og Tom Sykes leverede en fantastisk tvekamp og sluttede henholdsvis på anden og tredje pladsen.

Rea var igen bedst fra start, men denne gang forfulgt af Davies. Sykes var dog på dette tidspunkt den hurtigste og han fik hurtigt presset sig forbi de to i front. Herefter blev den grønne presset til grænsen og en ny baneomgangstid blev sat undervejs. Det imponerede dog ikke Rea ret længe og efter at have overhalet Davies igen, blev jagten sat ind på Sykes.

De sidste 5 omgange blev meget intense med Rea og Sykes i en indædt kamp, hvor placeringerne skiftede adskillige gange. En lidt for optimistisk manøvre fra Sykes resulterede i at de to måtte køre lidt bredt og lavede dermed et lille hul til Davies, der ikke lod chancen gå fra sig. Han overtog rask føringen og herefter var han den der var kørt!

Davies holdt den sikkert hjem i mål foran Rea og Sykes. Herefter kom Leon Camier hjem som nummer 4 foran van der Mark og Lorenzo Savadori.

Efter weekendens løb er forskellen nu kun 48 point mellem Rea og Sykes, så der er stadig spænding I mesterskabet.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start