Dedikation eller vanvidskørsel?
Argentinas MotoGP 2018 bliver uden tvivl skriblet ind i historiebøgerne med stor skrift og en løftet pegefinger som fodnote. På de sociale medier diskuteres der i skrivende stund omkring hvorvidt grænsen mellem stor dedikation til sin sport og direkte uforsvarlig kørsel blev overskredet denne weekend.
Løbet:
Da kørerne indtager startposition “staller” Marquez' Honda og spanieren må derfor hoppe af cyklen i et forsøg på, ene mand, at løbe den i gang. Det lykkedes og Marquez bliver instrueret i at fjerne sin maskine fra banen hurtigst muligt gennem en låge i væggen ind til pitten, hvorfra han skal starte løbet. Han vælger dog at ignorerer løbsledelsens ordre, springe i sadlen, vende 180*, køre modsat kørselsretningen forbi feltet og tilbage til sit udgangspunkt.
Løbet bliver skudt i gang og Jack Miller, som startede i pole, er første mand gennem sving 1 efterfulgt af henholdsvis Pedrosa, Zarco, Marquez og Alex Rins. Johan Zarco kører for bredt og falder et par placeringer tilbage. Zarco er tydeligvis frustreret over en dårlig start på løbet og beslutter sig for at give den hele armen. Desværre betyder det at han i et forsøg på at komme inden om Pedrosa på 2. pladsen, rammer modstanderens cykel, hvor ved Pedrosa highsider i forsøget på at redde situationen.
Marquez fortsætter i det høje gear og er snart forbi Miller, der ellers fuldt fortjent lå i spidsen. Marquez ser ud til at være de andre yderst overlegen på denne bane trods en del våde pletter på vejen, hvilket tvinger kørerne ud i nogle lidt alternative linjer. Snart får vi svar på hvorfor Marquez skal skynde sig sådan. Grundet de valg han traf lige inden løbs start, både at ignorerer ordren om at kører i pit, men også at han kørte mod kørselsretningen, er han blevet beordret at gennem føre en “ride through”. Det betyder at han inden løbet slutter, skal en tur gennem pit lanen med en hastighed ikke over 60 km/t og derefter genoptage løbet.
Repsol Honda'en tager sin straf på løbets 6. omgang, med det resultat at han falder tilbage på 19. pladsen. Så er der altså lang vej til toppen, selv for en garvet rytter som Marquez. Men går man op i sin sport er dette blot et bump på vejen der skal forceres. Marquez avancerer de næste par omgange og kommer endnu engang i karambolage med en foran kørende konkurrent, denne gang er det ofret Scott Redding. Da Marquez får møwet sin Honda forbi, hæver han hånden og undskylder fejlen. Spanieren bliver endnu en gang tilkendt en straf. Denne gang lyder det at han skal falde en placering tilbage.
Oppe i front er der kamp om kronen. De 4 førende, Miller, Rins, Zarco og Crutchlow kæmper en kamp for at kunne træde op på skamlens øverste trin. Rins går forbi Miller, men kan ikke holde sin linje, og må trække sig. Alex Rins indtager for en kort stund førerposition men kommer for hurtigt ind i et sving, hvorved Miller, Crutchlow og Zarco kører forbi.
På løbets 18. omgang styrter Bradley Smith i sving 1. alt i mens de 4 i front skøjter rundt på banen grundet en kombination af slidte dæk og pletvis våd asfalt. Miller laver en kæmpe fejl og rykker ned på 4. pladsen, hvorefter stillingen er som følger: Crutchlow, Zarco, Rins, Miller, Viñales og Rossi.
Marquez har på omgang 20. formået at kæmpe sig op på en 7. plads og næste offer i sigtekornet er forankørende Valentino Rossi. Marquez giver sin maskine alt hvad den kan trække i forsøg på at indhente det tabte. Måske også lidt for meget? Marquez kan ikke få hold på cyklen og vælger derfor at tippe den over på siden, og se om han kan klemme sig inden om Rossi. Der er ikke plads nok og de to kolliderer. Marquez rejser endnu engang hånden som undskyldning mens han kigger sig tilbage og ser Rossi glide af banen. Yamaha kommer hurtigt på hjulene igen og Rossi får et lille skub af mændene i de orange kedeldragter, så han kan komme i gang igen. Uheldet betyder dog desværre at Rossi nu er faldet tilbage på 19. pladsen.
Hen mod løbets afslutning Rykker Crutzhlow inden om Rins på 2. pladsen og kort efter slipstreamer han forbi Zarco for at tage føringen.
Cal Crutchlow vinder således løbet efterfulgt af, Zarco, Rins, Miller, Marquez på 5. pladsen og Viñales.
Grundet Marquez' sammenstød med Rossi får han 30 sekunders straf, hvilket betyder at han slutter løbet på 18. pladsen. Efter løbet går Spanieren sammen med sin team chef ned i Rossi's garage formegentlig for at undskylde. Men inden denne kan overrækkes bliver de afvist af Yamaha's crew og eskorteret mod udgangen.
Alt i alt et spændende løb der fik undertegnede helt ud på kanten af sofaen.
0 personer snakker om “Dedikation eller vanvidskørsel?”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Må indrømme Marquez kørte for vildt, men det var nu Zarco der var for tæt på Pedrosa.
Hygge PD
Det er nu ikke meget anderledes end den måde som Rossi har kørt på før i tiden. tænk på de episoder med Stoner, Gibenau mfl. der er også episoder da han kørte i de mindre klasser hvor han bla. sparker ud efter en anden kører. Der var det ok fordi det var Rossi.
Det hele bliver blæst op af alle de fanatiske Rossi fans som ikke kan tåle at han(Rossi) ikke mere er kongen af MotoGp.