Den afgørende kamp - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den afgørende kamp

Årets sidste WSBK løb i Portugal
CO
23/10-2009 kl. 09:44
Anslået læsetid: 2 Minutter

Nedtællingen til den 14. og årets sidste WSBK afdeling på Portimao i Portugal er i gang, og kun 10 point adskiller pointførende Noriyuki Haga og den fremadstormende amerikanske rookie Ben Spies.

Vinder Ben Spies begge løb i Portugal på søndag, kan han ikke blot kalde sig verdensmester i World Superbike klassen, da han med årets resultater allerede har sikret sig en plads i motorsportens historie som ’rookie of the year’.

I 2009 har den amerikanske Yamaha kører formået at sejre i 13 løb, kørt hurtigste omgangstid 6 gange og indtaget 16 podieplaceringer.

Af disse imponerende resultater er størstedelen opnået på ukendte baner, som racerkøreren fortrinsvis kender fra video spil.

Erobring af mesterskabet vil bekomme arbejdsgiveren vel, da det vil være første gang en Yamaha kører render med VM-titlen i WSBK klassen.

En væsentlig forhindring skal dog overvindes for at Ben Spies kan afslutte sæsonen som sejrherre.

Den japanske Ducati Xerox kører Nuriyuki Haga garanterer tilskuerne intenst drama i weekendens løb.

Ben Spies:

”Jeg kan næsten ikke vente med at komme til banen, og gøre klar til weekendens race. Vi har kæmpet hårdt for sejrene hele året, og som rookie på en ny cykel synes jeg vi har opnået nogle flotte resultater.

Jeg fokuserer benhårdt på at vinde begge løb på søndag, og jeg vil gøre alt for at levere den VM-titel som teamet har arbejdet så hårdt på at vinde.

Vi har tidligere gjort det godt på Portimao banen, så jeg vil yde mit ypperste for at udfordre Haga. De hurtige gutter vil være i front, så det skulle garantere en spændende løbsdag”.

Noriyuki Haga:

”Jeg testede Ducatien på Portimao i begyndelsen af sæsonen og fik god tillid til raceren. Jeg er sikker på at vi gør det godt i denne omgang. Ti points forspring er ikke ret meget, så jeg vil køre aggressivt fra start”.

Yderligere bidrag til underholdningen blandt feltets hurtigste, leveres af Haga’s team makker Michel Fabrizio, Max Biaggi på Aprilia og Jonathan Rea på Hannspree Ten Kate Honda.

Med en tredjeplads i pointstillingen, vil Fabrizio’s opgave være at holde Ducati fanen højt.

Biaggi og Rea slås om fjerdepladsen, og det bliver interessant at se om Biaggi’s forspring på 14 point kan indhentes.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start