Drama i MotoGP og frieri på podiet i WSBK
Den velorienterede motorsportsinteresserede læser ved, at den forgangne weekend var helt genial i den forstand, at den bød på løbsweekender i både MotoGP og WSBK-klasserne.
Og der var i den grad usædvanlig underholdning begge steder.
Drama i MotoGP
I MotoGP regi fik vi fornøjelsen af at se pensionerede og nuværende KTM testkører Dani Pedrosa deltage på et wildcard, hvor den 35 årige spaniers racer efter et styrt først i løbet blev påkørt af Savadori Lorenzo, og efterfølgende brød i brand.
Uheldet forårsagede rødflagning af løbet, der efter genstart både viste en yderst konkurrencedygtig Joan Mir – som passerede det ternede flag på andenpladsen, og en overraskende vinder i form af den blot 23-årige spanier Jorge Martin, der sikrede sig sin første personlige MotoGP sejr for Ducati.
Hverken Dani Pedrosa eller Savadori Lorenzo’s racere var til pænt brug efter flammernes hærgen.
WSBK: Rea passerer endnu en milepæl
Men det var ikke kun MotoGP weekenden i Østrig bød på alternative og opsigtsvækkende begivenheder. For i WSBK regi blev løbsweekenden for første gang afviklet på Autodrom Most i Tjekkiet, hvor det lykkedes Jonathan Rea at passere en milepæl og sikre sig sin podieplacering nummer 200 i klassen.
Det gjorde Jonathan Rea imidlertid uden at træde op på sejrsskamlens øverste trin.
WSBK vinder frier på podiet
Weekendens første løb blev vundet af Toprak Razgatlioglu med den 28-årige brite Scott Redding på andenpladsen.
Men rollerne blev byttet om i race-2, hvor Toprak Razgatlioglu måtte tage til takke med andenpladsen.
Om det var sejren i weekendens andet løb, der fik Scott Redding til at falde på knæ og fri til kæresten Jayce Hayde, skal vi ikke gøre os kloge på.
Men det er et faktum at spørgsmålet blev stillet, og der er vist ingen tvivl om udfaldet.
SHE SAID YESSSS💍
— WorldSBK (@WorldSBK) August 8, 2021
Jacey said YESSSS!
Make sure you send us an invite @Reddingpower! 💌
Congrats guys, LOVE WINS 🏆❤️#CZEWorldSBK 🇨🇿 pic.twitter.com/5m8kL9UzXM
Vi var måske ikke helt galt afmarcheret, da vi spåede i lørdags, at det ville blive en genial motorsports weekend.