Ducati har indledt produktion af den nye V21L - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati har indledt produktion af den nye V21L

Ducati's elektriske MotoE racer debuterer ved det franske GP 13. Maj.
CO
16/01-2023 kl. 21:36
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ducati indleder elektrisk æra, Video: Detaljer om prototypen for Ducati’s V21L MotoE racer afsløret, og Video: MotoE vs. MotoGP er alle sammen overskrifter fra artikler her på MagaCin, som handler om den nye MotoE racer fra Ducati.
Ducati er som bekendt fra 2023 eneleverandør til MotoE klassen, der køres i forbindelse med MotoGP, hvor netop MotoE klassen også fra 2023 bliver et officielt VM med 16 løb i 2023.

Det seneste nyt i den forbindelse er, at Ducati i dag har annonceret, at italienerne i December 2022 begyndte produktionen af de i alt 18 stk. V21L racere, der skal anvendes af de forskellige teams i klassen, og derudover 5 eksemplarer der medbringes som reserve.

Nyheden videreformidler Ducati ikke blot via opslag på sociale medier og en rundsendt pressemeddelelse, men også i dette uddybende nyhedsbrev, hvor teksten i bund og grund er den samme som i den officielle pressemeddelelse.

Teknologi til fremtidens gademotorcykler
Noget lidt interessant i forbindelse med dagens nyhed er Ducati CEO Claudio Domenicali’s udtalelse om, at italienerne i forbindelse med projektet får mulighed for at studere og eksperimentere med teknologien til fremtidens motorcykler.
Således at Ducati er klar, når batteriteknologien giver mulighed for at skabe en spændende elektrisk motorcykel med den vægt, ydelse og rækkevidde, som entusiaster forventer af en Ducati.

Dagens nyhed handler imidlertid om Ducati V21L, hvor du kan følge links øverst i artiklen for at læse meget mere om og se video med Ducati V21L blive fyret af på racerbane.
Vi glæder os til ikke blot til at 2023 MotoGP sæsonen – hvor løbskalenderen med tilføjelsen af nye baner allerede blev fastlagt sidste år – men også til at se den første elektriske Ducati MotoE racer i aktion.
Måske man allerede nu skulle begynde at planlægge den traditionelle årlige tur til MotoGP?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start