Endelig! Så er vi i gang
Allerede i går tog vi hul på den første seriøse omgang MotoGP anno 2021, og hvor er vi dog mange som har ventet længe på denne weekend.
Efter mere end et års pandemi, har der flere gange været sået tvivl om hvorvidt og hvordan 2021-sæsonen skulle afholdes.
Corona og usikkerheder
I artiklen der er linket til herunder kan du se kalenderen for i år som den har set ud siden slutningen af januar, og selvom der er mange faktorer der kan sætte kalenderen ud af kurs, skulle den ifølge MotoGP’s hjemmeside stadig gælde.
I samme artikel nævner vi igen Kymiring i Finland. En nyanlagt bane, som ifølge ovenstående kalender, stadig ventede på endelig godkendelse. Men kalenderen på MotoGP.com, som vi antager bliver opdateret så snart der sker ændringer, kan vi se, at netop Kymiring stadig er en aktiv spiller, og at der intet står om godkendelse.
Klikker man sig til gengæld ind på Finlands Gran Prix i GP-kalenderen kan man se, at der ikke er opgivet nogen former for information omkring banen; hverken længde, antal sving, bredde eller længde på langsider, som man normalt kan få udspecificeret her.
Nået tyder derfor på, at man stadig er lidt usikker i sagen, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at motorsports-tosserne her på redaktionen krydser alt hvad der krydses kan, for at et MotoGP løb på Kymiring bliver en realitet i 2021.
Er du ikke bekendt med Kymiring, og kan du ikke overskue at bladre tilbage i arkivet, så kan du med fordel se videoen herunder, hvor den indfødte Mika Kallio napper en omgang på sin hidsige KTM.
Ruller vi helt ned i bunden af kalenderen på MotoGP’s hjemmeside kan vi se, at løbene på Termas de Río Hondo i Argentina og på Circuit Of The Americas stadig er udskudt på ubestemt tid, og igen skyldes det Corona.
Frem med parykkerne og de sjove solbriller
Så alt i alt ser det ud til, at gutterne er klar til endnu en suveræn omgang underholdning, og som nævnt indledningsvis startede de allerede i går, hvor der blev afholdt pressekonference og taget det årlige gruppebillede som du kan se over artiklen.
I dag kommer til at gå med to træningssessioner, og i morgen byder udover endnu to træninger også på Q1 og Q1. Herefter rykker vi hurtigt videre til søndag, hvor forløsning må komme til fans verden over.
Ikke alle kørere deltager
Som du kunne læse her på siden så sent som i går, har den seksdobbelte verdensmester-myrer sammen med adskillige læger besluttet, at det ikke er smart at deltage så kort tid efter en operation.
Beslutningsgrundlaget kan du læse mere om i artiklen herunder.
Og netop Marquez’ udeblivelse var et af de helt store samtaleemner på gårsdagens pressemøde, hvor flere ryttere fortalte hvad de føler omkring den beslutning.
Joan Mir blev også spurgt om han havde snakket med Marquez for nylig, og til disse spørgsmål svarede han, at de har talt lidt sammen, men at det er svært at finde tid til det oven i al den træning.
Mir fortæller også, at han finder det højst mærkværdigt, at Marc har kørt ikke kun én test forud for aflysningen i Qatar, men hele to tests, og først herefter melder afbud. Ifølge Mir burde man kunne træffe den beslutning allerede efter første test.
Marc Marquez’ nye teamkammerat, Pol Espagaro, har et lidt anderledes syn på sagen, for som han ser det, ja, så følger Marquez jo blot lægernes anbefalinger.
Hertil fortæller Espagaro, at han glæder sig til at en af verdens bedste kørere kommer tilbage på pinden, for det er meget vigtigt for Pol, at have en af verdens bedste kørere ved sin side, hvis han selv skal udvikle sig.