Flot dansk indsats til VM i MX - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Flot dansk indsats til VM i MX

Tredje afdeling af VM i motocross blev kørt søndag, hvor danske Mikkel Haarup viste formidabel fart, men desværre også måtte kæmpe hårdt for pointene.
09/04-2024 kl. 08:06
Anslået læsetid: 1 Minutter

Til weekendens tredje VM-afdeling i Motocross på Sardinien endte Mikkel Haarup som bagerste mand ret tidligt i første heat efter et styrt, men som så mange gange før viste danskeren sit talent frem, og arbejdede sig stille og roligt op gennem feltet omgang for omgang. Og den flotte indsats betød, at han alligevel sluttede på en femteplads i første heat.

Til andet heat var der selvsagt plads til forbedringer, men det endte desværre på samme måde for Haarup, der igen styrtede og endte som bagerste mand.
Endnu engang tog Mikkel arbejdshandskerne på, og kørte sig frem til en niende plads mod slutningen af heatet.

Resultaterne ved de to heats var nok til en samlet syvendeplads på dagen med i alt 28 point, hvilket giver Mikkel Haarup en placering som nummer seks i den samlede VM-stilling i MX2-klassen.

Kvindernes mesterskab
Den anden afdeling af kvindernes VM blev også kørt på Sardinien i weekenden, og her deltog blandt andre danske Sara Andersen, der i forrige uge endte på fjerdepladsen i den samlede VM-stilling ved den første afdeling.
Og her til anden afdeling leverede Sara som efterhånden vanligt en stabil indsats, dog uden den nødvendige fart til at nærme sig en plads på podiet.

Sara endte med en samlet syvendeplads på dagen og 29 point, hvilket rykker hende en enkelt plads ned af rangstigen i den samlede stilling i WMX.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start