Flot dansk indsats ved VM i MX - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Flot dansk indsats ved VM i MX

Mikkel Haarup viste god fart ved den tredjesidste afdeling af VM i motocross, og der var også god fart i kvinderne i weekenden.
10/09-2024 kl. 08:17
Anslået læsetid: 2 Minutter

Danske Mikkel Haarup lagde lørdag op til et solidt resultat for weekenden.
Her satte Mikkel under kvalifikationsløbet den hurtigste tid, og kunne derved om søndagen placere sig godt ved startbommen til første løbsheat.

Det blev til en solid start for Mikkel da bommen faldt, men desværre styrtede han allerede på første omgang og endte bagerst i feltet.
Derfra måtte han kæmpe sig op, men endnu engang rundt om sig med talent, og kunne til sidst hente en flot sjetteplads.

I andet heat kæmpede Haarup videre og nåede op på tredjepladsen, som han forsvarede hele vejen til målstregen uden alt for vilde episoder.

Således endte Mikkel Haarup på en samlet femteplads på dagen og udbyggede derved hullet ned til sjettepladsen i den samlede VM-stilling i MX2-klassen.

Foto: MXGP

Dansk syvendeplads ved kvindernes VM
Hvert point talte for Sara Andersen ved weekendens sidste afdeling af kvindernes VM i motocross. Men desværre lykkedes det ikke danskeren at rykke længere op i den samlede stilling.

Sara var forud for weekendens VM-afdeling kun to point bag sin nærmeste konkurrent, og havde dermed rig mulighed for at slutte i top-5 i den samlede VM-stilling.
Men i første heat om lørdagen manglede farten generelt hos de danske kørere, og Sara Andersen endte med en ottendeplads, imens Malou Jakobsen og Laura Raunkjær endte på henholdsvis tiende- og femtendepladsen.

Under andet heat om søndagen gjorde en våd bane det bestemt ikke nemmere for de danske kørere…
Sara Andersen styrtede to gange og endte på en 16. plads, Malou Jakobsen hentede en 12. plads og Laura Raunkjær på 18. pladsen.

Det betød i sidste ende, at Sara Andersen sluttede på en samlet syvendeplads ved dette års VM i motocross, Malou Jakobsen satte sig på niendepladsen og Laura Raunkjær må nøjes med en samlet 17. plads.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start