Første afdeling af World Superbike afvikles i denne weekend
Efter en kold og mørk tid er der nu lys for enden af tunnelen, for dem som er vilde med motorsport, og World Superbike i særdeleshed.
Årets SBK kalender som længe har været offentliggjort fortæller nemlig, at det er i denne weekend årets første afdeling af Fim Superbike World Championship afvikles på Philip Island i Australien.
Og derefter går der faktisk kun en uge, inden Superbikeklassen har rykket teltpælene op og begivet sig til Pertamina Mandalika Internatonal Street Circuit i Indonesien, hvor det endnu en gang går løs.
Superbike klassen har dog allerede være i aktion i Australien, som du kan se i videoen WSBK har delt i opslag på sociale medier.
Racerkørerne har altså allerede øvet sig lidt, og det er nok ikke urealistisk at gætte på, at de fleste teams har fået bedre styr på nogle detaljer inden weekendens løb.
Det bliver så fedt igen at se noget underholdende ræs i de forskellige klasser, der til i år har fået implementeret nye regler, som du kan læse mere om her, hvor der eksempelvis ikke længere er nogen samlet minimumsvægt for kører og ekvipage i Superbike klassen.
Ønsker du at være opdateret på de seneste rygter og fakta i Superbike klassen, så er det måske også værd at kaste et blik på 2023 WorldSBK silly season and rumour mill: all you need to know about next year’s grid.
MotoGP i Marts
Vi er formentlig nogle stykker der sidder klistret til skærmen, når året første afdeling af World Superbike afvikles.
Men vi skal også lige huske at minde om, at 2023 MotoGP kalenderen jo allerede blev fastlagt sidste år, at sæsonen indledes i Portugal 24.-26. Marts, og at der i år skal køres en hulens masse sprint løb.
Det bliver nok mindst lige så herligt at følge.
Så husk nu også at krydse lige præcis den weekend af i kalenderen.