Forlader Marquez Honda til fordel for Ducati? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Forlader Marquez Honda til fordel for Ducati?

Det forlyder at Marc Marquez har planer om at forlade Honda til fordel for Ducati.
03/10-2023 kl. 09:43
Anslået læsetid: 2 Minutter

Under weekendens MotoGP arrangement i Japan kom der for alvor gang i snakken i krogene, da den 8-dobbelte verdensmester, Marc Marquez, nægtede at svare klart på, om han fortsætter som kører for Honda i 2024.
Og selvom næste år også er nedfældet på kontrakten mellem Marquez og Honda, så har Honda umiddelbart ingen intentioner om at holde krampagtigt fast i en kører, som ønsker at begå sig andetsteds.

“Selvfølgelig vil vi gerne have, at han fortsætter. Men i sidste ende er det op til ham at bestemme. Hvis han vil væk, vil vi ikke holde ham tilbage.” sagde HRC præsident Koji Watanabe i et nyligt interview.

Den udtalelse, kædet sammen med Marquez’ manglende fortælling om, hvad han ønsker i fremtiden kunne i sig selv godt tyde på, at der er noget under opsejling.
Men det bliver først rigtig interessant, når man kigger nærmere på et interview mellem mediet Sky Sport Italia og Ducati’s team chef, Gigi Dall’Igna, som sagde: “Marc har været en af de stærkeste ryttere i historien. Så det faktum, at han stærkt ønsker at køre på en Ducati, kan kun være glædeligt. Han har besluttet at forlade Honda for en uofficiel Ducati; om noget, understreger dette, at han vil have vores cykel.”.

Men da han dertil blev spurgt om det var et tegn på, at Marquez allerede havde besluttet at udskifte læderet svarede Dall’Igna groft oversat til dansk: “Det er hvad jeg har hørt, men det er selvfølgelig ikke officielt endnu. Jeg tror på at der er mange ting,der skal gøres, og jeg synes det er en kompliceret kontrakt at bryde i tilfælde af, at han ønsker at bryde den. Men det forekommer mig, at det er sådan tingene ser ud, og fra vores perspektiv er det glædeligt.”.

Kontrakten mellem Marc og Honda er ikke overraskende formuleret på en sådan måde, at både team og kører skal komme til enighed om en løsning, hvis denne skal brydes før tid. Men det forlyder, at Marc i weekenden har deltaget i et Honda engeneering program, hvor han, Honda’s ledelse og HRC præsidenten har drøftet situationen.

Så det bliver spændende at se, om Marc og Honda inden længe officielt melder ud, at de går hver til sit.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start