Hård dansk aften ved speedway EM
Nicki Pedersen har vist rigtig god form under EM, men i aftens syvende heat styrter den garvede dansker desværre efter at ramme et spor, som sender ham i barrieren. Han bliver udelukket fra heatet og trækker sig fra resten af løbet, desværre med en forslået skulder, der nok sætter en stopper for medaljedrømmen i denne omgang.
Generelt var de danske kørerne mindre glade for banen i Gniezno, som gjorde det svært at overhale og gav dårlige forhold for både Leon Madsen og Mikkel Michelsen, som normalt klarer sig godt i overhalinger.
Leon Madsen nåede til opsamlingsheatet, men endte kun med ni point i aften. Mikkel Michelsen scorede otte point og rykker dermed op på en samlet fjerdeplads i EM-stillingen med en lille chance for at vinde bronzemedaljen samt muligheden for at gå videre til næste års EM-finaler, så længe han forbliver i top 5.
Engelske Robert Lambert vandt finalen og fører nu serien med to point foran Leon Madsen.
Danskeren har dog stadig gode chancer for at vinde guld ved EM. Finalen onsdag d. 29/7 køres i Torun, hvor Leon Madsen normalt gør god figur og også vandt den sidste afdeling ved SGP 2019 med 21 maksimumpoint.