Her kan alle komme tæt på MotoGP kørerne - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her kan alle komme tæt på MotoGP kørerne

Den nye såkaldte 'MotoGP season launch event' giver alle mulighed for at få en autograf af og endda en selfie med alle MotoGP kørerne.
CO
29/12-2024 kl. 08:39
Anslået læsetid: 3 Minutter

2024 er lige så stille ved at ringe af, og afløses snart af 2025.
Det betyder også, at en ny MotoGP sæson står for døren, som både i umiddelbar fremtid og på lidt længere sigt byder på et væld forandringer i den tohjulede motorsports kongeklasse.

Det ville være synd at sige, at udviklingen står stille i MotoGP, og i 2025 åbnes MotoGP sæsonen med et helt nyt såkaldt MotoGP season launch event.
Et arrangement som alle kan deltage i, hvor teams og kørere den 9. Februar 2025 i tidsrummet 16.30 – 18.30 indtager scenen i One Bangkok, og viser deres nye dragter imens de giver interviews.
Showet byder derudover på masser af underholdning inklusive opvarmning fra en lokal DJ fra klokken 15.30, som følges af aftenens musikalske underholdning, der varetages af en lokal endnu ikke annonceret kunstner fra klokken 18.45.
Ved et planlagt såkaldt Hero Walk bliver det ydermere muligt at komme helt tæt på MotoGP stjernerne, som vil være tilgængelige både for selfies og autografer.
Klokken 20.30 spadserer kørerne henover det røde tæppe i deres fineste skrud, inden de drager mod toppen af bygningen til et privat event.

Adgang er gratis for alle, og der er ikke noget krav om at melde sin ankomst på forhånd. Her har fans, som beskrevet i denne information, altså chancen for at komme tæt på MotoGP kørerne, og hvis du ikke lige er i nærheden den dag, så kan eventen følges via live-stream på MotoGP’s website.

Den nye MotoGP season launch event annonceres ret kort tid efter MotoGP for ikke så længe siden fik ny identitet. Og at man håber at fans over hele verden vil omfavne det nye look og fornemmelse, når MotoGP ræser ind i det næste kapitel åbner tilsyneladende en dør for, at helt almindelige dødelige kan komme tæt på MotoGP stjernerne.

Det seneste tiltag følger i kølvandet på en lang række allerede varslede nyheder i MotoGP.

På den længere bane er det en kendt sag, at FIM og Dorna Sports har forlænget aftalen om MotoGP til 2060, og Liberty Media skulle (selv om alle detaljer endnu ikke er afklaret) være klar til at overtage MotoGP for et svimlende beløb.
Derudover kan vi se frem til temmelig omfattende ændringer i MotoGP i 2027, på lidt kortere sigt at motorspecifikationerne fastfryses i 2026, og endnu tættere på, at løbsledelsen fra næste år vil kommunikere med kørerne via radio.

Der bliver altså masser af spændende nyt i MotoGP at forholde sig til.

Den for længst frigivne 2025 MotoGP kalender byder som bekendt på 22 løb fordelt over 18 lande på fem kontinenter, hvor MotoGP-drengene næste år skal køre på en ny bane i MotoGP.

Den nye MotoGP season launch event finder som tidligere nævnt sted den 9. Februar 2025, men MotoGP kørerne har faktisk allerede været i aktion inden da.
Årets første såkaldte shake-down test køres på Sepang International Circuit fra 31. Januar til 2. Februar 2025, som efterfølges af den officielle test på samme bane i dagene 5. Februar til 7. Februar 2025.

MotoGP menageriet fortsætter derefter nordpå fra Malaysia til Thailand for et par dage senere at deltage i det nye MotoGP season launch event, tropperne får lidt tid til at fordøje festlighederne, inden der køres test på Chang International Circuit den 12. og 13. Februar 2025, og det første MotoGP løb i 2025 afvikles 28. Februar til 2. Marts på samme bane.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start