Andrea Iannone har endelig fået sin doping dom
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Iannone endelig dømt

Det har været en lang rejse for Andrea Iannone, siden han sidste år blev testet positiv under en doping test ved Malaysia's Gran Prix, men nu er dommen endelig stadfæstet.
02/04-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

FIM’s disciplinærdomstol er endelig kommet til enighed. Andrea Iannone er blevet fundet skyldig i at have en ulovlig substans i sit blod, og er derfor suspenderet 18 måneder fra den 17. december 2019, hvilket betyder at Iannone fra den 16. juni 2021 igen er berettiget til at konkurrere i motorsport.

Om det også får betydning for eventuel fremtidig deltagelse i den seneste digitale tilføjelse til motorsporten – Virtuelt MotoGP – melder historien ikke noget om.

Den maksimale straf for sådanne overtrædelser lyder på fire år, men en anerkendelse af at Iannone angiveligt ikke skulle have indtaget det forbudte stof med vilje, betyder at straffen er reduceret til i alt 18 måneder.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aprilia accepterede domstolen, at stoffet – drostanolone – endte i Iannones urinprøve på grund af fødevareforurening. Men retten lagde vægt på at kørere selv er ansvarlige for hvad der kommer ind i deres krop – hvilket FIM’s antidoping regler også klart angiver – og kørere har pligt til at undgå alt der kan forårsage utilsigtet forurening.

Iannone’s forsvar om at han ved en fejltagelse indtog stoffet gennem en steak, blev under retssagen ikke betragtet som tilstrækkelig, og i sidste ende er det altså skal rytteren selv være opmærksom på, om stoffer som er angivet på FIM’s forbudsliste, bruges til fremstilling af fødevare.

Andrea Iannone vil nu appellere til Court of Arbitration for Sport (CAS) i Schweiz, men Corona-pandemien har bremset alle sager markant. CAS har suspenderet alle personlige høringer til og med 1. maj, og med et virusudbrud som stadig spreder sig i landet, kan det blive vanskeligt at etablere en høring før Iannone har udstået en stor del af sin straf.

Aprilia er fast besluttet på at stå bag Iannone i den vanskelige tid, og i en pressemeddelelse giver Aprilia Racing’s direktør – Massimo Rivola – udtryk for, at han er overrasket over at domstolens anerkendelse af at Iannone indtog stoffet ved et uheld ikke førte til frifindelse.

“The judges recognised Andrea’s complete good faith and unawareness of assuming the substance, confirming the food contamination argument. For this reason, the penalty imposed does not make any sense. In light of the motivations written by the judges themselves, Andrea should have been acquitted, as has always occurred to other contaminated athletes, but this situation leaves us a lot of hope for the appeal which we hope will be very quick. We want Andrea back on his Aprilia RS-GP. We will be by his side all the way to the end of this matter and we will support him in his appeal.”

 

Selvom Andrea Iannone har Aprilia’s fulde støtte, er det meget usikkert hvad situationen kommer til at betyde for hans karriere. Under normale omstændigheder ville en 18 måneders suspendering betyde, at Iannone sandsynligvis ikke ville vende tilbage i det hårde felt, men da Corona situationen har sat en stopper for al motorsport på ubestemt tid, er der ingen chance for at vide hvad fremtiden bringer.

Men skulle MotoGP for alvor først går i gang sent i 2020, vil det alligevel være besværligt for Andrea Iannone at finde en plads i feltet, da han ved udgangen af sin straf vil være næsten 32 år gammel, og langt de fleste pladser vil være optaget af kørere med toårige kontrakter der løber over 2021 og 2022.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start