IOMTT: Forkert deltager erklæret død
Uheld kan ske, og det har i høj grad også være tilfældet ved dette års Isle of Man Tourist Trophy, hvor først 29-årige Mark Purslow 1. Juni mistede livet ved en ulykke under den fjerde kvalifikationskørsel ved 2022 Isle of Man TT, samme skæbne angiveligt få dage senere 4. Juni overgik den franske 35-årige “sandsæk” Olivier Lavorel i forbindelse med et uheld på første omgang i et sidevognsløb, og hvor også Davy Morgan efterfølgende mistede livet i forbindelse med en ulykke på sidste omgang af det første SuperSport race ved 2022 IOMTT.
Forkert deltager erklæret død
I kølvandet på de tre yderst tragiske uheld følger der endnu et yderst beklageligt uheld, da det nu viser sig, at noget gik rigtig galt ved identifikationen af den angiveligt afdøde sandsæk Olivier Lavorel.
Føreren af sidevognsmotorcyklen Cesar Chanel blev angiveligt efterfølgende overført til Aintree Hospital i Liverpool i kritisk tilstand, eller det troede man i hvert fald dengang var tilfældet.
For nu viser det sig, at arrangøren er af den opfattelse, at det er føreren Cesar Chanel som afgik ved døden, og Olivier Lavorel der i forbindelse med ulykken blev bragt til hospitalet.
Udover i opslag på sociale medier deler arrangøren også den opsigtsvækkende udmelding i denne erklæring på IOMTT’s website, hvor man orienterer om, at den første identifikationsprocedure tilsyneladende har resulteret i en forveksling.
Uheld i uheld
Den beklagelige forveksling som mange nok er enige aldrig må finde sted, føjer uheld til uheld, og har formentlig været en både uheldig og smertelig episode for Olivier Lavorel’s og Cesar Chanel’s familier og nærmeste, hvor begge parter er informeret om den seneste udvikling.
Sagen har vakt en del opmærksomhed i engelske medier som The Mirror, World News Today, The Sun og The Telegraph, uagtet IOMTT i deres erklæring opfordrer til, at der ikke spekuleres i hændelserne på sociale medier.
Et rigtig uheldigt efterspil til den forfærdelige ulykke, som giver os anledning til at udtrykke vores oprigtige kondolencer og dybeste medfølelse til Cesar Chanel’s familie og nærmeste.
Æret være Cesar Chanel’s minde.