Jorge Lorenzo vinder the triple
Lorenzo startede i første række og lavede en, som sædvanlig, god start og forsvandt hurtigt ud i det fjerne hvor ingen var i stand til at røre ham. Han sluttede mere end 5 sekunder før sin nærmeste forfølger. Bagved ham udspillede der sig en spændende kamp om anden pladsen og Andrea Dovizioso, Andrea Iannone, Marc Marquez, Dani Pedrosa og Valentino Rossi ville alle deltage i løjerne.
Marquez havde en elendig tidtagning og startede fra plads nr. 13, hans hidtil dårligste startplacering. Men han lavede en helt utrolig start og lå nummer 6 allerede efter første sving. Rossi derimod lavede en dårlig start og nåede helt ned på en tiende plads inden han begyndte at arbejde sig op igennem feltet igen.
Dovizioso blev tvunget til at trække sig tilbage pga. et beskadiget kædehjul og derefter styrtede Marc Marquez efter at have kæmpet en fantastisk og meget aggressiv duel med Iannone, som dermed sluttede som nummer to. Bagved havde Rossi kørt et fantastisk løb og bevæget sig op igennem rækkerne for til sidst at tilkæmpe sig tredje pladsen.
Det var Lorenzos tredje sejr i træk, og han har nu lukket hullet til Rossi i toppen af World Championship standings til seks point. Efter en kedelig start på sæsonen plaget af problemer, har den lille spanier virkelig fået fart på, så det bliver super spændende at se om han kan vinde sin fjerde sejr i træk på sin hjemmebane i næst MotoGP løb.
Dani Pedrosa kørte et godt løb og sluttede som nummer fire foran Bradley Smith og Pol Espargarós. Herefter kom Maverick Viñales (Team Suzuki Ecstar), wild card Michele Pirro (Ducati Team), Danilo Petrucci (Octo Pramac Racing) og Yonny Hernandez afsluttede top ti.