Katastrofe! Kæmpe brand på Jerez
Her på siden har du den seneste tid, kunne læse et par artikler om det helt nye inden for 2-hjulet motorsport – nemlig MotoE.
Vi har gentagende gange skrevet om hvor spændende det bliver, og hvor meget vi glæder os til det nye tiltag. Vi har sågar publiceret en løbskalender og opfordret læserne til at holde dagene fri, men fremtiden for MotoE er nu usikker.
Natten til i dag bød på en katastrofal brand, under der skulle være den anden fulde test session på MotoE cyklerne.
Maskinerne stod opmagasineret i en fælles midlertidig garage på racerbanen Jerez i Spanien, hvor test dagene skulle foregå.
Som du kan se i videoen herunder er der fyret godt op under ilden, og ind til videre forlyder det at alle 18 MotoE cykler er gået tabt i branden.
I et kapløb mod tiden vil man nu forsøge at rekonstruere både motorcykler og infrastruktur, tids nok til at kunne afholde det første mesterskabsløb på Jerez som oprindelig planlagt.
Det første MotoE løb var sat til at starte på den spanske racerbane i den første weekend i Maj og derefter på Le Mans, Sachsenring, Red Bull Ring og Misano.
Og der bliver nok at se til – for det er nemlig ikke kun cyklerne der er gået tabt. I den midlertidige garage var også værktøj, computere og kørernes udstyr opmagasineret.
Heldigvis er der ingen meldinger om personskade, og en stor undersøgelse der skal fastslå brandens oprindelse, er i skrivende stund under udførelse.
Da MotoE cyklerne er til formålet specialbyggede versioner af Energica’s produktions Ego superbike, er det endnu usikkert om virksomheden tidsnok, kan nå at producere 18 nye maskiner på små 6 uger.