Kommende ændringer i MotoGP - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kommende ændringer i MotoGP

Motorerenes slagvolumen skal mindskes, racerne skal være mindre, hole-shot anordninger forbydes, racerne skal drikke af bæredygtige kilder og meget andet.
CO
07/05-2024 kl. 09:02
Anslået læsetid: 3 Minutter

En ny MotoGP sæson blev slået i gang med årets første løbsweekend 8.-10. Marts ved Qatar Airways Grand Prix of Qatar på Lusail International Circuit.
Og det er ikke blot racerne i motorsportens kongeklasse på to hjul, der løbende undergår en vild forvandling.

Den reviderede MotoGP kalender 2024 byder nemlig i år på et rekordstort antal løb, i Marts måned stod det derudover klart, at Liberty Media var tæt på en overtagelse af MotoGP, og senest har vi hørt udmeldinger om, at BMW Motorrad overvejer fremtidig deltagelse i MotoGP.

Som passioneret motorcyklist er jeg glad for at bygge videre på BMW Motorrads store succeser, og sammen med det højt motiverede BMW Motorrad-team at gøre alt hvad jeg kan for, at føre vores fascinerende brand ind i en succesfuld fremtid. Vi er i kontakt med Dorna, og taler om det nye reglement,” det er en del af vores evaluering, 2027 ville være det åbenlyse tidspunkt at begynde.”
“Vi er i kontakt med Dorna, og taler om det nye reglement, det er en del af vores evaluering, 2027 ville være det åbenlyse tidspunkt at begynde, men det presser os ikke til at træffe en beslutning”

Sådan lyder et uddrag af udvalgte citater fra den ny boss hos BMW motorrad som tiltrådte i November 2023, og Markus Flasch udtaler altså med egne ord, at 2027 med indførelsen af et nyt reglement i MotoGP vil være det rette tidspunkt, at indlede sin deltagelse i MotoGP.
Og det giver vel egentlig meget god mening, når reglerne vedrørende racerne i MotoGP ændres væsentligt i 2027.
2027 regler som MotoGP for ganske nylig har delt med omverden.

Og i alternativ Instagram-udgave nedenfor.

De væsentligste ændringer i reglementet fremgår af artiklen Welcome to the future of MotoGP™: new bikes in 2027 på MotoGP’s officielle website, hvor interesserede blandt andet kan læse om, at motorernes slagvolumen reduceres fra 1000cc 850cc med en maksimal boring reduceret fra 81- til 75mm, at motorcyklernes frontareal skal mindskes med 50mm, og at den forreste del af frontkåben trækkes 50 mm tilbage, så de aerodynamiske effekter reduceres, at benzinmængden reduceres fra 22 til 20 liter (11 liter i Sprint løb), at aerodynamikken bagerst på racerne skal homologeres, at de enkelt teams blot tillades en enkelt ændring i løbet af sæsonen, og at der fra 2027 udelukkende køres på såkaldt bæredygtigt brændstof.
Tiltag som omtales i videoerne længere oppe, og i denne video på YouTube.

Årets sæson har allerede budt på en del overraskelser, hvor især feltets nye deltager Pedro Acosta indledningsvis har imponeret.
Men derudover har Marc Márquez efter skiftet til Ducati faktisk også vist sig at være konkurrencedygtig på en lettere bedaget Gresini Ducati, og de syv kørere Jorge Martin med 92 point, samt Bagnaia med 75 point, Bastianini med 70, Acosta med 69, Viñales med 63, Márquez med 60 og Binder med 59 point – de sidste seks med en indbyrdes afstand på 16 point – må siges potentielt at være i spil til årets VM titel.

Sæsonens næste MotoGP løb Michelin® Grand Prix de FranceLe Mans løber af stablen i den kommende weekend, hvor løbskommentatorerne garanteret også vil vende det netop offentliggjorte 2027 reglement i MotoGP.

Nogle vil formentlig mene, at det er fint nok med de forestående begrænsninger, imens andre formentlig tænker, at der bare skal gives maksimalt gas på udviklingsfronten, og at stort set alt skal være tilladt i ræs for prototyper.

Hvad mener du?
Bliver 2027 reglementet i MotoGP for restriktivt, eller er det fint nok med en vis form for begrænsninger?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start