Kongesejr på Misano - MotoGP 2014
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kongesejr på Misano

MotoGP 2014
15/09-2014 kl. 16:19
Anslået læsetid: 4 Minutter

Så lykkedes det endelig igen for den 35-årige 9-dobbelte verdensmester Valentino Rossi at tage en sejr, endda foran sit hjemmepublikum på den bane, hvor han har kørt siden han var helt ung. Alt var ellers lagt i støbeskeen for Lorenzo, der havde pole for første gang i år, men han havde som den eneste af de forreste valgt et hårdt fordæk og det kom til at koste.

Marquez holdt nr. 4 på gridden men kom hurtigt op på 3. pladsen efter Lorenzo og Rossi. På de første tre omgange gik Marquez forbi Rossi to gange, men hver gang kom Rossi tilbage med det samme. De var begge hurtigere end Lorenzo og gik begge forbi ham, et par omgange senere.

Rossi, der startede fra forreste række for første gang i år (på en 3. plads efter Iannone), havde også godt tempo på i løbet og Marquez måtte op på det yderste af neglene for at hænge på. Det gik fint, de første omgange, men han begyndte så at gå for dybt i sving og lave andre småfejl, der øgede afstanden til Rossi og gjorde Marquez mere desperat. Til sidst fik den for meget i et langsomt sving og han lagde den ned.

Derefter kunne han ikke få den startet og det endelig lykkedes, var han på 20. pladsen, næsten en omgang efter Rossi. Det lykkedes Marquez, også via et par styrt længere fremme, at køre sig op som nr. 15 og få et enkelt point.

De tre forreste var langt foran de øvrige, så efter Marquez' styrt, blev det en Yamaha-duel, de sidste 16-17 omgange. Men Rossi var på toppen i dag og øgede stille og roligt, til over ca. 3 sekunder på et tidspunkt. Det var hans GP-sejr nr. 107 og den første siden Assen 2013.
Og det var den fjerde 2. plads i træk for Lorenzo.

Iannone, Dovizioso og Pedrosa kæmpede længe om 3. pladsen og den tog Pedrosa, der dermed kom på podiet for 8. gang i år.

Bradl styrtede tidligt i løbet og Aleix Espargaro gjorde det på sidste omgang. Byttede dermed igen plads med sin lillebror Pol i den samlede stilling.

Moto2 blev også en teamkollega-duel, idet de to førende i tabellen, Rabat og Kallio, udkæmpede endnu et slag mod hinanden – og som i sidste løb blev det igen Rabat, der hentede Kallio, som havde ført 2/3 af løbet. Rabat øgede dermed til 22 points samlet.

Længere bagude kørte Zarco en ensom 3. plads hjem. Konstant et stykke efter de to forreste og tilsvarende foran forfølgerne Vinales og Aegerter.
Folger fik ordre om at falde en plads tilbage, men ignorerede det for længe fordi han var 5 sekunder foran den næste bagude. Da han endelig på næstsidste omgang lod sig falde tilbage, havde han lige forinden fået en pitstraf og måtte en tur derind også. Bad luck.

Endnu en teamkollega-duel udspillede sig da Moto3 blev kørt. Alex Rins gik i føring på 4. omgang med teamkollega Alex Marquez og Oliveira lige efter. De tre skilte sig ud og så sig aldrig tilbage.

Det lykkedes Rins at få et hul til de to andre i løbet af de næste 5-6 omgange. Derefter styrtede Oliveira og Marquez begyndte langsomt at hente ind på Rins. Med 3 omgange igen var hullet lukket og han gik forbi på næste omgang. Men på sidste omgang kom Rins forbi igen og tog sejren med 0.046 sekund.

VM-førende Jack Miller havde pole og kom bedst afsted, men blev hentet og raslede helt ned på 6. pladsen, inden han igen fik tempo på. Rykkede derefter fri af forfølgergruppen og tog 3. pladsen.
Og holder føringen med 9 points ned til Marquez.

Næste løb køres den 28. september på Aragon.

MotoGP resultat (top 10)
1 Rossi ITA Yamaha
2 Lorenzo SPA Yamaha +1.578
3 Pedrosa SPA Honda +4.276
4 Dovizioso ITA Ducati +5.510
5 Iannone ITA Ducati +11.771
6 P.Espargaro SPA Yamaha +18.999
7 Smith GBR Yamaha +23.100
8 Bautista SPA Honda +36.458
9 Crutchlow GBR Ducati +38.480
10 Hernandez COL BQR +45.878

Moto2 resultat (top 10)
1 Rabat SPA
2 Kallio FIN +2.271
3 Zarco FRA +4.268
4 Vinales SPA +7.448
5 Luthi SWI +9.679
6 Aegerter SWI +11.587
7 Morbidelli ITA +21.899
8 Simon SPA +22.403
9 Pons SPA +22.744
10 Nakagami JPN +24.044

Moto3 resultat (top 10)
1 Rins SPA Honda
2 Marquez SPA Honda +0.042
3 Miller AUS KTM +3.403
4 Vinales SPA KTM +4.459
5 Bastianini ITA KTM +4.485
6 Binder RSA Mahindra +4.671
7 Masbou FRA Honda +9.406
8 Migno ITA Mahindra 9.543
9 Guevara SPA KTM +9.706
10 Vasquez SPA Honda +10.043

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start