Laguna Seca MotoGP kvalifikation.
Under fredagens første frie træning havde trekløveret Valentino Rossi, Jorge Lorenzo og Casey Stoner kørt sig ind på de første tre pladser i nævnte rækkefølge.
Under fredagens anden frie træning så billedet imidlertid en smule anderledes ud, da trioen havde byttet placeringer til rækkefølgen Lorenzo, Stoner og Rossi
Colin Edwards’ Monster Yamaha Tech 3 team, havde muligvis fået lidt bedre styr på de affjedrings problemer der prægede texaneren’s første frie træning, da placeringen som nr. 10 blev forbedret til en syvendeplads.
Men ét er den frie træning, og noget helt andet er kvalifikationskørslen, hvor gik kørerne for alvor gik til stålet for at opnå de mest fordelagtige startplaceringer til selv løbet.
Kvalifikationskørslen forløb som forventet, hvor trekløveret Rossi, Lorenzo og Stoner kæmpede om de 3 forreste placeringer på grid’en, og der var dramatik for alle pengene da billederne rullede over skærmen.
Flere kørere fandt alternative linier og styrtede eller kørte af banen, og ca. halvvejs i kvalifikationskørslen så man Casey Stoner rejse sig i fodhvilerne og kigge udover cyklens forende, hvorefter han vrikkede styret frem og tilbage. Stoner oplevede problemer med cyklen, og kørte umiddelbart efter i pit og skiftede til backup cyklen.
Jorge Lorenzo måtte efter et styrt med ca. 20 minutter tilbage af kørslen, fragtes tilbage til pitten som passager på en scooter. Teamet fik reservecyklen klar i en fart, og snart efter var Lorenzo atter i aktion i det sædvanlige imponerende pace.
Stoner og Lorenzo’s skift til reservecykler må have nedkaldt en forbandelse af en slags, for mod afslutningen af kvalifikationskørslen, lykkedes det begge kørere at highside racerne og ryge af med fuld musik. Der måtte efterfølgende tages bårer i brug, for at transportere begge kørere væk fra scenerne for deres styrt. Begge kørere blev bragt til lægetjek, og Casey Stoner blev senere set gående uden støtte. Jorge Lorenzo’s højre ben,tog i styrtet et ordentligt skrub, og spanierens tilstand er i skrivende stund ukendt.
Man kan kun krydse fingre og håbe at begge kørere bliver klar til dagens løb. Casey Stoner har et mellemværende med Valentino Rossi der skal gøres op, og Jorge Lorenzo er flyvende i denne tid. Disse faktorer skulle borge for et løb af allerhøjeste underholdningsværdi. Undertegnede sidder i hvert fald neglebidende yderst på bænken, når TV3 Puls klokken 23.00 blænder op for løbet.
Resultater fra dagens kvalifikationskørsel:
1 J. LORENZO SPA Fiat Yamaha Team 1'21.678
2 V. ROSSI ITA Fiat Yamaha Team + 0.167
3 C. STONER AUS Ducati Team + 0.232
4 D. PEDROSA SPA Repsol Honda Team + 0.435
5 A. DOVIZIOSO ITA Repsol Honda Team + 0.457
6 T. ELIAS SPA San Carlo Honda Gresini + 0.468
7 C. EDWARDS USA Monster Yamaha Tech 3 + 0.812
8 N. HAYDEN USA Ducati Team + 0.862
9 C. VERMEULEN AUS Rizla Suzuki MotoGP + 0.955
10 L. CAPIROSSI ITA Rizla Suzuki MotoGP + 0.984
11 M. MELANDRI ITA Hayate Racing Team + 1.164
12 A. DE ANGELIS RSM San Carlo Honda Gresini + 1.326
13 S. GIBERNAU SPA Grupo Francisco Hernando + 1.428
14 R. DE PUNIET FRA LCR Honda MotoGP + 1.469
15 J. TOSELAND GBR Monster Yamaha Tech 3 + 1.712
16 N. CANEPA ITA Pramac Racing + 2.234
17 G. TALMACSI HUN Scot Racing Team MotoGP + 2.850