Moto GP: Marquez og Rossi styrtede, Italien, 5. afd.
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lorenzo laver hat-trick

Marquez og Rossi styrtede
02/06-2013 kl. 22:30
Anslået læsetid: 5 Minutter

MotoGP, Italien, 5. afdeling. Nu var showet endelig kommet til Mugello, hvor Lorenzo og især Rossi tidligere har vundet flere gange. Det er Rossi's hjemmebane og der alle fansene kommer og fyrer den af. Nu skulle den have alt hvad remmer og tøj kunne holde – og det gik rimeligt i kvalifikationen og lå til en 4. plads – bortset fra de sidste 5 minutter, hvor Rossi raslede ned som nr. 7, forrest i tredie startrække.

Pedrosa lavede en feberomgang i de sidste sekunder af kvalifikationen og satte banerekord ved samme lejlighed. Lorenzo holdt nr. 2 foran dagens overraskelse, Dovizioso på Ducati.
Marquez styrtede 3 gange i træningen, den ene gang med over 330 km/t, hvor han blev reddet af airbags i køredragten. De var allerede udløst inden han ramte jorden. Holdt nr. 6 på gridden. 4 og 5 var Crutchlow og Bradl.

Pedrosa fløj med sine kun 51 kg's kropsvægt som sædvanlig afsted som en raket da starten gik, men Lorenzo var aggressiv og høvlede nærmest indenom i første sving, så Pedrosa måtte korrigere og rette op. Marquez var nær smuttet med forbi, men blev pænt bagved, indtil videre… for de næste 17 omgange lå han bare der som vogn 2 i Repsol Honda-toget.

Lorenzo fik et lille hul 1/3 henne i løbet og holdt denne afstand, bl.a pga tiltagende kamp imellem Honda'erne. Med 5 omgange igen smuttede Marquez forbi og med 3 omgange igen styrtede han og var ude. Ikke siden Pedrosa i 2006 kørte teamkollega Hayden af og næsten ødelagde hans muligheder for VM-titel ved det, har jeg set nogen ærgre sig så meget over et styrt. Men 4 gange i træk på podiet er stadig rekord for en rookie.

3. pladsen gik til Crutchlow, der havde godt fart på til sidst, samme pace som Lorenzo – og hentede på Pedrosa, men fangede ham ikke. Lorenzo's sejr var tredie i træk på Mugello.

Rossi styrtede på første omgang, da Bautista ville skære ind foran ham, men ramte Rossi's forhjul så de begge bare kørte ligeud i svinget, hamrede ind i sandsækkende og røg af for fuld skrald – Rossi tydeligt groggy og skulle støttes for at holde sig oprejst. Ikke sjovt at se på faktisk og Bautista så ikke for stolt ud. Begge okay og Rossi kunne smile til kameraet lidt senere.

Bradl er ved at finde formen igen efter nogle seriøse skuffelser på det seneste. Det gik også godt for Ducati på Mugello – Dovizioso missede lige nøjagtig 4. pladsen i kamp med Bradl – og Hayden blev 6'er, efterfulgt af Pirro, der kører på Ducati's testbike, som stand in for skadede Ben Spies, der kommenterede løbet i stedet for at køre.

Espargaro blev igen hurtigste CTR-bike, som er MotoGP-bikes med ringere materiel, standardiseret og i handel, så der kan laves teams med mindre budgetter. Det giver i realiteten 2 klasser i samme felt, men af og til er CTR-bikes lige i hælene på one off-maskinerne, især Espargaro, og nogle gange foran. Denne gang slog han Yamaha's Tech3-maskine med Bradly Smith og Iannone på Ducati.

Aleix Espargaro's lillebror Pol kører i Moto2 og var inden sæsonstart udråbt til den helt store favorit, efter at han i 2012 var den eneste, der rigtigt kunne true Marquez i kamp om titlen. Men Pol Espargaro har haft det svært i 2013, ikke mindst pga. en lynhurtig teamkollega, Esteve Rabat, der førte samlet for nylig. De sidste 2 løb, incl det i dag, har det dog været en anden, der har markeret sig for alvor, britten Scott Redding. 

Stabil kørsel og 2 sejre i træk til ham og nu næsten dobbelt så mange points som nr. 2, Niclas Terol, der i dag også blev nr. 2 i løbet, efterfulgt af Zarco.

Pol Espargaro havde en skidt kvalifikation, pga. pladsproblemer på banen og måtte afbryde en hurtig omgang. Startede helt nede som nr. 10, men fik kæmpet sig op som nr. 4. Rabat var godt med, men lavede en fejl undervejs, der sendte ham ned på 13. pladsen.

Moto3-toppen var de sædvanlige, blot byttet lidt rundt. Salom, Rins og Vinales blev rækkefølgen denne gang. Marc Marquez's lillebror Alex var med i frontgruppen og i spidsen på et tidspunkt, men faldt lidt tilbage mod slut. Det samme gjorde Folger, som havde pole. Fenati slog en saltormortale, sidst i løbet.
Som altid i Moto3 går det meget ud på at streame hinanden på langsiderne, eftersom der er markant gevinst ved det i den klasse – og på en hurtig bane som Mugello var det noget battede – og der var stort set en ny i føring efter hver omgang. Men så langsomme er de 1-cyl 4-takt 250 cc Moto3-maskiner heller ikke. Hurtigste gik 234,7 km/t på langsiden i tidtagningen. Hurtigste Moto2: 286. MotoGP: 342,9.

MotoGP – resultat (top 10)
1 Lorenzo SPA Yamaha
2 Pedrosa SPA Honda +5.400
3 Crutchlow GBR Yamaha +6.412
4 Bradl GER Honda +19.321
5 Dovizioso ITA Ducati +19.540
6 Hayden USA Ducati +26.321
7 Pirro ITA Ducati +38.144
8 Espargaro SPA ART +39.802
9 Smith GBR Yamaha +40.243
10 Barbera SPA Ducati +48.392

MotoGP – stilling (top 10)
1 Pedrosa SPA Honda 103
2 Lorenzo SPA Yamaha 91
3 Marquez SPA Honda 77
4 Crutchlow GBR Yamaha 71
5 Dovizioso ITA Ducati 50
6 Rossi ITA Yamaha47
7 Hayden USA Ducati 45
8 Bautista SPA Honda 38
9 Bradl GER Honda 30
10 Espargaro SPA ART 28

Moto2 resultat (top 10)
1 Redding GBR
2 Terol SPA +2.175
3 Zarco FRA +4.387
4 Espargaro SPA +9.787
5 Kallio FIN +9.851
6 Torres SPA +10.644
7 Corsi ITA +10.718
8 De Angelis RSM +10.844
9 Luthi SWI 190 +10.900
10 Aegerter SWI +12.166

Moto2 stilling (top 10)
1 Redding GBR 101
2 Terol SPA 58
3 Kallio FIN 58
4 Rabat SPA 55
5 Espargaro SPA 54
6 Aegerter SWI 53
7 Zarco FRA 44
8 Simeon BEL 35
9 De Angelis RSM 30
10 Nakagami JPN 29

Moto3 resultat (top 10)
1 Salom SPA KTM
2 Rins SPA KTM +0.099
3 Vinales SPA KTM +0.303
4 Oliveira POR Mahindra +0.757
5 Marquez SPA KTM +0.819
6 Folger GER KTM +1.433
7 Antonelli ITA Honda 16.464
8 Ajo FIN KTM +18.627
9 Granado BRA KTM +18.957
10 Miller AUS Honda +19.026

Moto3 stilling (top 10)
1 Vinales SPA KTM 106
2 Salom SPA KTM 102
3 Rins SPA KTM 81
4 Folger GER KTM 63
5 Marquez SPA KTM 35
6 Binder RSA Honda 34
7 Oliveira POR Mahindra 33
8 Khairuddin MAL KTM 33
9 Kornfeil CZE KTM 27
10 Masbou FRA Honda 27

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start