Lorenzo styrer Moto GP
Der var lagt op til den helt store kamp, idet Catalunya i Spanien er hjemmebanen for de tre førende i VM-stillingen. Pedrosa imponerede i kvalifikationen ved at slå Stoners banerekord fra 2007, men det var Lorenzo der fra en 3. plads nåede først hen til første sving. Og han holdt sig i spidsen helt til mål, med Pedrosa og Marquez knapt et par sekunder efter. Det var Lorenzo's sejr nr. 26 i MotoGP-sammenhæng og han passerede dermed 1993-verdensmesteren Kevin Schwantz og er nu nr. 7 i den konkurrence.
Marquez var lige ved at gentage forrige rundes miser, da han på sidste omgang var i gang med at overhale Pedrosa, men nær havde klippet hans baghjul og kom i slinger og var tæt på at styrte.
Bautista var også lige ved at gentage forrige rundes afkørsel af Rossi, men nøjedes med at solovælte og tage sig selv ud af løbet.
Crutchlow havde en super kvalifikation med en 2. plads på gridden, men et elendigt løb med styrt og exit på 6. omgang. Teamkollega Bradly Smith lavede sit årsbedste med en 6. plads.
Rossi, der har vundet på banen 9 gange før, toppede tidskørslen lige før kvalifikationen, men endte 7 på gridden. Rykkede dog op på 5. pladsen i selve starten – og endnu en plads op med Crutchlow's exit. Han kunne ikke helt følge de tre forreste, men var samtidig over 20 sekunder foran nr. 5 i mål.
Der var en del styrt – ud over Crutchlow og Bautista, var det også farvel for Hayden, Laverty, Barbera, Iannone, De Puniet, Abraham.
I Moto2 lykkedes det endelig for Pol Espargaro at gentage sejren fra Qatar. Teamkollega Rabat var lige i hælene hele løbet og forsøgte seriøst flere gange, men kom aldrig forbi. Tom Luhti havde en god dag og blev nr. 3, foran VM-førende Redding.
Som sædvanlig klumpspil i Moto3 og podiet blev identisk med forrige løb på Mugello: Salom, Rins, Vinales. Marc Marquez' lillebror Alex var i spidsen på et tidspunkt, men endte som nr. 4, knapt 4 sek. efter de forreste.
MotoGP – resultat (top 10)
1 Lorenzo SPA Yamaha
2 Pedrosa SPA Honda +1.763
3 Marquez SPA Honda +1.826
4 Rossi ITA Yamaha +5.874
5 Bradl GER Honda +26.756
6 Smith GBR Yamaha +32.228
7 Dovizioso ITA Ducati +32.692
8 Espargaro SPA ART +58.615
9 Edwards USA CTR +1.03.142
10 Pirro ITA Ducati +1.09.774
MotoGP – stilling (top 10)
1 Pedrosa SPA Honda 123
2 Lorenzo SPA Yamaha 116
3 Marquez SPA Honda 93
4 Crutchlow GBR Yamaha 71
5 Rossi ITA Yamaha 60
6 Dovizioso ITA Ducati 59
7 Hayden USA Ducati 45
8 Bradl GER Honda 41
9 Bautista SPA Honda 38
10 Espargaro SPA ART 36
Moto2 resultat (top 10)
1 Espargaro SPA
2 Rabat SPA +0.081
3 Luthi SWI +6.264
4 Redding GBR +9.061
5 Nakagami JPN +10.597
6 Krummenacher SWI +11.577
7 Zarco FRA +15.569
8 Aegerter SWI +28.280
9 Kallio FIN +28.352
10 Corsi ITA +28.461
Moto2 stilling (top 10)
1 Redding GBR 114
2 Espargaro SPA 79
3 Rabat SPA 75
4 Kallio FIN 65
5 Aegerter SWI 61
6 Terol SPA 58
7 Zarco FRA 53
8 Nakagami JPN 40
9 Simeon BEL 35
10 Corsi ITA 30
Moto3 resultat (top 10)
1 Salom SPA KTM
2 Rins SPA KTM +0.211
3 Vinales SPA KTM +0.634
4 Marquez SPA KTM +3.993
5 Vasquez SPA Mahindra +6.243
6 Oliveira POR Mahindra +9.295
7 Miller AUS Honda +13.164
8 Masbou FRA Honda +21.174
9 Khairuddin MAL KTM +21.240
10 Sissis AUS KTM +21.598
Moto3 stilling (top 10)
1 Salom SPA KTM 127
2 Vinales SPA KTM 122
3 Rins SPA KTM 101
4 Folger GER KTM 63
5 Marquez SPA KTM 48
6 Oliveira POR Mahindra 43
7 Khairuddin MAL KTM 40
8 Binder RSA Honda 38
9 Masbou FRA Honda 35
10 Miller AUS Honda 29