MotoGP - Valencia - 2017 - MagaCin - Marc Marquez
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marc Marquez triumferer

MotoGP VM titlen i hus
13/11-2017 kl. 13:15
Anslået læsetid: 8 Minutter

Spændingen stiger op til årets sidste løb i Valencia, Spanien.

110.000 tilskuere har fundet vej til banen, for at overvære kampen om mesterskabet, mellem Marc Marquez og Andrea Dovizioso.

Ducati har ikke opgivet håbet om en sejr, men for at kunne realisere drømmen betyder det at Dovizioso skal slutte løbet på 1. pladsen, og Marquez på 12. pladsen eller ringere.

Det lyder måske som et usandsynligt scenarie, men som vi har set gang på gang gennem sæsonen, er intet sikkert før den fede dame har sunget.


Konkurrenterne til årets VM titel


Løbet.

Starten går og kørerne skyde frem fra starthullerne. Marquez lægger sig i front med sin wingman Pedrosa bag sig. Bag sig har de henholdsvis Iannone, Zarco, Lorenzo og Dovizioso.


Der går ikke længe før vi har det første styrt. Alvaro Bautista taber maskineen i sving 6, men kommer hurtigt på hjulene igen og må se sig sat et godt stykke tilbage.

På 2. omgang smyger Zarco sig inden om Pedrosa. Lorenzo og Dovizioso går inden om Iannone forholdsvis kort tid efter hinanden.

Endnu et uheld. Mika Kallio må sammen med sin KTM en tur i sandet.


Forrest i feltet er der fart på!

Marquez holder et godt tempo, men satser ikke for meget da mesterskabet jo står på spil.

Det giver Rookien Johan Zarco muligheden for at slynge sin fabriks Yamaha op på .1 pladsen. På samme omgang styrter Aleix Espagaro i sving 1.


Dovizioso kæmper en kamp for at komme forbi team kammeraten Lorenzo på 4. pladsen, men kan ikke komme forbi da de kører samme tempo.

På 5. omgang styrter Scott Redding i sving 1 på sin Aprillia.


I front ligger Marquez stabilt bag Franskmanden Zarco, og ser ingen grund til at angribe, da han uden problemer formår at opretholde samme tempo. Samtidig har han en sikkerhed i ryggen i form af sin wingman Dani Pedrosa, der agerer skjold mod eventuelle bagfrakommende trusler


Midtvejs i løbet smutter Rossi forbi Iannone og placerer sig på 6. pladsen. Alvaro Bautista styrter igen. Denne gang i sving 1.


Ducati sender som set tidligere besked til Lorenzo om at skifte til den berygtede “mapping 8”. Sidst denne besked kom på tale, blev det ikke klargjort hvad den reelt betød, og hvad den rent strategisk betyder for Ducati kørerne. Denne gang tyder noget dog på at beskeden henviser til at Lorenzo skal lade sig falde tilbage, og lade team kammeraten Dovizioso passere.

Kort efter får vi bekræftet at det er lige nøjagtig det beskeden betyder.

Da Lorenzo ikke reagerer på meldingen i racerens instrumentering, vælger Ducati's pitcrew at signalere via pit tavlen, at han skal lade sig falde én placering tilbage.

Lorenzo vælger at ignorere ordren fra de høje herrer og bliver på sin plads

.

Zarco ligger stadig i front, skarpt forfulgt af Marquez, som kortvarigt kigger sig over skulderen, for at sikre sig at hans wingman stadig holder vagt. Da det bliver bekræftet beslutter Marquez at det er tid til at sætte fut i fejemøget.

Han udbremser Zarco ind i sving 1 på omgang 22. men kommer for hurtigt ind i svinget, taber forhjulet og må bøje de fysiske love omhandlende tyngdekraft, for at holde sig på hjulene.

Svipseren resulterer dog i at han må en tur uden for banen og derfor bliver sat tilbage på 5. pladsen.


Marc Marquez på afveje


På næste omgang taber Lorenzo forhjulet i sving 5 og styrter.

Dovizioso kommer for hurtigt ind i et sving, hvorefter han konverterer sin Ducati til en offroad'er, triller ud gennem gruset og taber maskinen ved lav hastighed.


Dovizioso kopierer Marquez og kører offroad

Mesterskabet bliver således afgjort og Marquez kan skrive sin 6. VM titel på CV'et. Dette bliver hans 4. titel i MotoGP karrieren.


Kampen om 1. pladsen står nu mellem Zarco og Pedrosa. Zarco ligger solidt i front de næste 3 omgange, men Pedrosa har tydeligvis i sinde at fuldføre Honda's plan, om en Repsol kører som sejrherre.

Ud på sidste omgang går Pedrosa inden om Zarco for enden af langsiden ind i sving 1 og holder placeringen til målstregen passeres.


Resultatet af weekendens løb ser således ud:


Pedrosa indtager podiets højeste trin, Zarco som nummer 2 og Verdensmesteren Marquez på 3. pladsen. Rins, Rossi og Iannone slutter på 3. 4. og  5 pladsen.


Det var afslutningen på den nok mest spændingsfyldte MotoGP sæson i mands minde. Utroligt at kørerne kan blive ved med at presse deres motorcykler mere og mere som årene går. Mon det får en ende?

Det håber vi ikke. Vi ses næste år til endnu en omgang herlige racerløb!


Den endelige VM stilling:.


 1  Marc MARQUEZ              Honda         SPA             298

 2  Andrea DOVIZIOSO        Ducati          ITA               261

 3  Maverick VIÑALES          Yamaha       SPA             230

 4  Dani PEDROSA               Honda         SPA             210

 5  Valentino ROSSI              Yamaha       ITA              208

 6  Johann ZARCO               Yamaha       FRA             174

 7  Jorge LORENZO              Ducati          SPA            137

 8  Danilo PETRUCCI            Ducati          ITA              124

 9  Cal CRUTCHLOW            Honda         GBR            112

10 Jonas FOLGER                Yamaha       GER              84

11 Jack MILLER                     Honda         AUS              82

12 Alvaro BAUTISTA              Ducati          SPA              75

13 Andrea IANNONE             Suzuki         ITA                 70

14 Scott REDDING                Ducati          GBR              64

15 Aleix ESPARGARO          Aprilia          SPA                62

16 Alex RINS                         Suzuki         SPA                59

17 Pol ESPARGARO             KTM             SPA               55

18 Loris BAZ                          Ducati          FRA               45

19 Tito RABAT                       Honda         SPA                35

20 Karel ABRAHAM               Ducati          CZE              32

21 Bradley SMITH                  KTM             GBR             29

22 Hector BARBERA             Ducati          SPA               28

23 Michele PIRRO                 Ducati          ITA                 25

24 Mika KALLIO                     KTM             FIN                11

25 Sam LOWES                     Aprilia          GBR                5

26 Katsuyuki NAKASUGA       Yamaha       JPN                4

27 Sylvain GUINTOLI             Suzuki         FRA                 1

28 Michael VAN DER MARK  Yamaha       NED

29 Takuya TSUDA                  Suzuki         JPN

30 Hiroshi AOYAMA                Honda         JPN

31 Broc PARKES                    Yamaha       AUS

 

 

 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start