Marquez går all in med ny dokumentar - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marquez går all in med ny dokumentar

MotoGP ikonet Marc Marquez tager sine fans med på en længere rejse i ny dokumentar.
30/11-2022 kl. 09:46
Anslået læsetid: 3 Minutter

Følger du bare en smule med i tohjulet motorsport, så ved du sikker nok, at den lille spanier, Marc Marquez, gennem en årrække har klaret sig rimelig godt.
Men når man er på toppen, er der lang vej ned; og det var der også for Marquez, som på Jerez for et par år siden var ude for et styrt der var så voldsomt, at han sidenhen har kæmpet med at opretholde tempoet.

Marquez brækkede sin højre arm ved det spanske Grand Prix 2020, og måtte undergå en operation hvor han fik smedet en plade ind i kroppen, som han blot få dage senere bøjede under et forsøg på at vende tilbage til sporten han elsker.
Det problem måtte naturligvis løses, men selvom resultatet af den anden operation faktisk så fint ud, så gik den alligevel heller ikke; for her gik der betændelse i sagerne, og armen ville ikke gro ordentligt sammen.

Tredje gang er efter sigende lykkens gang, og det var da også så mange operationer spanieren måtte igennem, før han kunne vende tilbage til aktivt at deltage i sporten.
Han nappede da også tre sejre i 2021, men det var tydeligt at se, at den ellers så overlegne racerkører ikke var fit for fight; og en fjerde operation fandt faktisk sted tidligere i år for at sikre, at Marc Marquez kan fortsætte med at udøve sporten de næste mange år.

Ny dokumentar på Amazon Prime
Der er ingen tvivl om, at det kræver rigtig meget at være atlet på samme niveau som Marc Marquez, og til februar næste år får fans i 200 lande et dybere indblik i hvad der sker bag kulissen, og hvor meget arbejde der er med både at opretholde tempoet, men også hvor svært det er at komme tilbage efter sådan en omgang som beskrevet ovenfor.

Da den fem afsnit lange dokumentar – Marc Marquez: All In – blev annonceret sagde Marquez, at det har været en hård rejse med et enkelt mål for øje; nemlig at nå det absolut højeste niveau.
Og sideløbende med det mål har han spurgt sig selv, om det i virkeligheden er risikoen værd.

Serien er produceret af Fast Brothers i samarbejde med Red Bull, TBS og Dorna, og i en pressemeddelelse står der frit oversat til dansk: – Serien illustrerer på en direkte måde, og med unik adgang indtil nu, den mest personlige side af Marc: Risikoen ved at blive opereret, og at armen ikke kommer sig, lidelsen ved ikke at kunne være den, han førhen var på en motorcykel, støtten fra familie og venner… men frem for alt evnen til at overvinde modgang og spændingen ved at føle sig som en racerkører igen og træde op på et podie.

Hertil kommer Marc selvfølgelig også ind på, hvor meget arbejde der ligger bag at blive en af verdens bedste racerkørere.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start