MotoGP Marc Marquez - Kaotisk løb på Misano, Italien
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marquez vinder kaotisk løb på Misano

Lorenzo styrter og Rossi kommer i mål som nr.5 og udbygger sin føring i mesterskabet.
14/09-2015 kl. 21:49
Anslået læsetid: 2 Minutter

Som forventet blev løbet på Misano en trekamp mellem Marquez, Lorenzo og Rossi. Men at det skulle blive et så kaotisk løb var der vist næppe nogen der kunne forudse. Lorezo havde pole med Marquez, Rossi og Pedrosa lige efter sig og som vanligt var det da også Lorenzo der kom bedst fra start og først ind i første sving.

Vejrguderne viste sig dog at ville have en finger med i spillet, så da løbet skulle starte kl. 14, begyndte himlen at blive sort over banen og det begyndte at regne nærmest som starten gik. Alle kørere var på slicks så allerede på første omgang blev der flaget signal til kørerne om at de gerne måtte køre ind og skifte dæk hvis de ønskede.

Efter en 5-6 omgange var de tre trukket noget fra resten af feltet og kørte som nogle af de sidste ind og skiftede til regnvejrscykler. Efter pitstoppet var Marquez først på banen igen og Rossi pludselig kommet 3,5 sek efter de andre to. Han var dog utrolig godt kørende og nåede på runde 16 op bagved igen. Marquez havde inden da oversatset i et sving og været nødt til at slippe Lorenzo forbi sig, men Rossi holdt på og overhalede dem begge. Det var der ca. 92.000 italienere der godt kunne lide!

Og så begyndte banen at tørre op igen! Marquez var den af de tre der først skiftede tilbage til slicks og det gav pote. Han trak langt fra de andre og da Lorenzo havde været inde og skifte cykel igen, gav han den for meget gas på de halvkolde dæk og måtte en tur i gruset. Rossi var også kommet for langt bagud til at kunne blande sig i toppen og sluttede som nr.5. 

Dermed sluttede et fantastisk spændende løb med Marquez som nummer et og Bradley Smith som nummer to. Han lavede sin hidtil bedste placering efter at have kørt hele løbet igennem på slicks. Scott Redding blev nummer 3 efter et styrt tidligere i løbet , men ved at skifte hurtigt retur til slicks fik han hentet det tabte. Loris Baz blev nummer 4 foran Rossi.

Rossi fører nu VM med 23 point foran Lorenzo.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start